Værkstedskæde brød loven

Værkstedskæde bad sine værksteder om at boykotte en værkstedsportal. Det var ulovligt

Følg Biler

Det var ulovligt, da brancheorganisationen CAD bad sine medlemmer boykotte udbudsportalen Autobutler.dk, har Konkurrencerådet afgjort.

Den 16. april 2012 opfordrede direktør Erik Rasmussen, som er direktør for den store dansk værkstedskæde CAD, sine medlemmer til ikke at bruge værkstedportalen Autobutler.dk.

I et indlæg i bladet Motormagasinet - og tidligere CAD’s eget blad - fraråder direktør Erik Rasmussen værkstederne at bruge portalen til ‘værkstedsshoppere’ blandt bilisterne.

Autobutler: ... jeg tror, at der lå noget andet bag

Men opfordringen til at undgå Autobutler var ulovlige, fastslår Konkurrencerådet i dag i en pressemeddelelse.

- CAD har overtrådt konkurrenceloven ved at opfordre deres medlemmer til at boykotte Autobutlers udbudsportal, lyder kendelsen.

Imod EDB-drenge
CAD’s direktør skrev blandt andet følgende tilbage i april 2012: 'Værkstedsarbejde egner sig ikke til udbud hos edb-drenge, der blot vil tjene på andres arbejde’ og ‘Det er en forretningsmodel, vi fraråder vore medlemmer at kaste sig ud i.

CAD-direktøren mente ikke at autoreparationer egnede sig til udbud på nettet. Men i dag tager Erik Rasmussen påbudet til efterretning.

Ekstra Bladet har talt med Erik Rasmussen, som fortæller, at allerede for små to år siden tog en henvendelse fra Konkurrencerådet efterretning. Og nu er afgørelsen altså faldet defintivt. Af samme årsag ikke kan fortælle hvorfor man oprindelig opfordrede værkstederne til at boykotte værkstedsportalen.

- Hvis jeg fortæller, hvorfor vi opfordrede til det, risikerer jeg endnu et påbud fra Konkurrencerådet, forklarer Erik Rasmussen til Ekstra Bladet.

Alvorlig overtrædelse af loven
Den oprindelige artikel på CAD’s egen hjemmeside er fjernet, men man kan stadig finde Erik Rasmussens daværende udtalelser i en række artikler i Motormagasinet, som bragte Erik Rasmussens indlæg - og Autobutlers svar.

- Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, når en stor brancheorganisation som CAD opfordrer til at boykotte Autobutler. Portalen bidrager til at øge konkurrencen blandt autoværksteder i Danmark, fordi den skaber gennemsigtighed, og medvirker til at øge prispresset på værkstederne til gavn for dem, der skal have repareret deres bil, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, og fortsætter:

- Konkurrencerådets afgørelse kommer både forbrugerne og de mest effektive autoværksteder til gode. Ved at bruge portalen får de effektive værksteder bedre mulighed for at hverve nye kunder, og forbrugerne vil spare penge på deres værkstedsregning.

Skjulte motiver
Værkstedsportalens ejere modtager afgørelsen med tilfredshed.

- De skrev en artikel for at mane vores koncepter i jorden, fortæller den ene af de to stiftere af Autobutler.dk Michael Oxholm Zigler.

- På overfladen handlede det om at sikre kvaliteten. Men jeg tror definitivt, at der lå noget andet bag:

CAD (og andre, red.) var ikke interesserede i at skabe gennemsigtighed i branchen, mener Michael Oxholm Zigler.

- Branchen er godt klar over, at den tidligere har levet på folks uvidenhed om hvad ting værkstedbesøg skal koste, fortæller Michael Oxholm Zigler.

- Vi har altid prædiket at at skabe fuld gennemsigtighed, det kan nemlig sagtens lade sig gøre at lave kvalitetsarbejde og konkurrere på pris. Vi vil til enhver tid sige, at kvaliteten af arbejdet bliver bedre, fordi du ved hvad du køber og som kunde kommer bredere ud. Det stiller naturligt krav til værkstedet. Der er nemlig kontant afregning.

I dag oplever Autobutler dog at langt de fleste kæder og værksteder er glade for samarbejdet.

- De flittige og dygtige mekanikere og værksteder ender nemlig med at tjene flere penge i sidste ende, simpelthen fordi de får gode anbefalinger og mere arbejde. De dårlige taber - og så er alt jo som det skal være ...

FDM er glade
Også FDM er tilfredse med Konkurrencerådets afgørelse, da gennemsigtighed generelt er godt for forbrugerne.

- For at forbrugerne kan få ordentlige priser på værkstedsmarkedet, er det afgørende, at der er konkurrence og gennemsigtighed. Her kan værkstedsportaler på samme måde som rundringninger klæde forbrugerne på i forhold til priser og indholdet af værkstedsbesøget, siger forbrugerøkonom i FDM Allan Skytte Christensen.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+