Årets bedste brugte biler

Her er et koncentrat af årets bedste brugte biler - juryen har udvalgt fem biler ud af de 100 mest solgte brugtbiler - plus en joker

101 biler er med i bruttofeltet til titlen som årets brugtbil. De første 100 er de mest populære brugtbiler på bilbasen.dk, mens bil nummer 101 er Mercedes C-klasse, som juryen har valgt ind som joker. Samtidig lykkedes det C-klassen at komme med i finalen blandt de fem udvalgte biler. Det er Ekstra Bladets favorit. Hvorfor? Fordi den har personlighed, når man sidder bag rattet
101 biler er med i bruttofeltet til titlen som årets brugtbil. De første 100 er de mest populære brugtbiler på bilbasen.dk, mens bil nummer 101 er Mercedes C-klasse, som juryen har valgt ind som joker. Samtidig lykkedes det C-klassen at komme med i finalen blandt de fem udvalgte biler. Det er Ekstra Bladets favorit. Hvorfor? Fordi den har personlighed, når man sidder bag rattet
Følg Biler

Hvert år kårer motorjournalister og eksperter fra bilbranchen deres bud på årets bedste brugtkøb. Og mens medierne bugner af historier om nybilsmarkedets rekorder, så lever brugtmarkedet et mere anonymt liv. Faktisk handles der tre gange så mange brugte biler, som der sælges nye. Og på brugtmarkedet er det de lidt større biler, der huserer.

Det ses også på ekspertpanelets finalister, der alle er familiebiler. I udgangspunktet er der dog ikke frit valg på alle hylder for eksperterne. Bruttolisten er de 100 mest handlede biler plus en joker, som vi ikke må fortælle hvad hedder. Vi kan dog fortælle, at jokeren kom med i finalefeltet, og kan ses herunder ...

Årets brugtbil har ikke heller ikke bilimportørernes bevågenhed på samme måde som Årets Bil - men de seneste års kåringer har alligevel haft enorm betydning for vinderne og dermed fået importørernes bevågenhed. Tanken er, at hvis en bil er god som brugt, smitter det af på de nye modeller.

Et godt eksempel er Honda Accord: Da Honda Accord blev årets brugt 2012 steg den gennemsnitlige udover 30.000 i gennemsnitspris. Og fra en tilværelse i skyggen kom den stort set op på niveau med storsælgere som Ford Mondeo og Avensis.

Ifølge journalist Jan Lang fra Bilbasen stiger søgningen på en brugtbil med over 50 procent og holder sig deroppe i flere måneder, når en brugtbil vinder.

- Da Honda vandt blev jeg kontaktet af bilforhandlere, som fortalte mig, at de blev kimet ned af potentielle bilkøbere, som ville vide, om de havde Honda Accord'er til salg, fortæller Jan Lang til Ekstra Bladet.

Villavejens vidunder Skoda Octavia (2004-2013)



Der er intet, der signalerer villavej som en Skoda Octavia. Logoet er endda ligustergrønt – hvad logoet i øvrigt ligner, nævner vi ikke her. Under VW’s ejerskab har Skoda vendt alle de platte vittigheder til en fordel og på rekordtid skabt et brand fuldt af tryghed og soliditet. Nu griner Skoda tilbage, og det tjekkiske mærke er blandt de bedst sælgende i Danmark.

Octavia har et kæmpe bagagerum, men knap så meget plads til passagererne på bagsædet. Men det er også den eneste reelle svaghed ved dens praktiske egenskaber.

Skoda Octavia er så kedelig som en Sloggi-trusse, men for de penge, man sparer i forhold til en VW, kan der købes en fin stak Victorias Secret til undertøjsskuffen.

Priserne for Skoda Octavia i denne generation starter ved ca. 70.000 kr.

Mest populære model: 1,6 benzin eller 2,0 TDI

Læs mere om Skoda Octavias styrker og svagheder her:



Feinschmeckerens familiebil BMW 3-serie (2005-2013)



Plads er der ikke meget af i BMW 3-serie – uanset karrosserivariant. Den har måttet vige for køreglæden, der til gengæld altid er med i den bayerske køremaskine.

Hvis du går op i ord som vægtfordeling, feedback og køreglæde, så er du landet på den rigtige bil – der er ikke meget på brugtmarkedet, der når BMW til sokkeholderne. Tilmed er kvalitetsfornemmelsen i top - selvom der er mindre spræl i kabinedesignet, end der er i en død fladfisk. BMW har været helt på forkant med brændstoføkonomien og gennem denne generations levetid er tallene bare blevet bedre og bedre.

Et stort facelift til modelår 2009 gav et friskt pust til designet, og endnu mere økonomiske motorer.

Priserne for BMW 3-klasse i denne generation starter ved ca. 150.000 kr.

Mest populære model: BMW 320d

Læs mere om BMW 3-series styrker og svagheder her:

Leasingselskabernes yndling Honda Civic (2006-2012)



Det er sjældent, at en bilfabrikant har mod til at holde ved alle linjerne fra konceptbilen. Men Honda gjorde det med Honda Civic, der kom på markedet i 2006. De futuristiske linjer fortsætter i kabinen, hvor informationerne er delt ud på tre displays alt efter relevans. Ergonomisk er det genialt, men for nogle bliver det lidt for spacy. Designet deler i det hele taget vandene – nogle elsker det, mens andre hellere ville vælte på cykel, end de vil ses i en Civic.

Bortset fra et sløjt udsyn bagud er Civic både rummelig og praktisk takket være bagæderne, der kan vippes op, så man kan stille f.eks. en fladskærm i biografstørrelse bag forsæderne. Bagagerummet er også klasseledende, da Honda har placeret benzintanken under forsæderne.

Motormæssigt er der ikke mange valg – en fin 1.8 benzin og et brøl af en diesel på hele 2,2 diesel. Der findes også en 1,4 benzin, men den er for sløv.

En vigtig fortælling om Honda Civic, er, at den flere gange er kommet ud som vinder i leasingselskabernes bedømmelser. Den er nemlig utrolig billig i drift.

Piserne for Honda Civic i denne generation starter ved ca. 85.000 kr.

Mest populære model: Honda Civic 1,8 Sport

Læs mere om Honda Civics styrker og svagheder her:



Pladsmonsteret Ford Mondeo (2007-)





Hvis du vil have pladsen fra en rendyrket familiecontainer, men vil have udseende og køreegenskaber fra en almindelig stationcar, så er det Ford Mondeo, der er dit bedste bud. Bagagerummet tager to barnevogne og selv teenagesønner kan strække ben på bagsædet – det kan de ikke i en Skoda Octavia.

Ford hylder samtidig de gode køreegenskaber, og Ford Mondeo er et glimrende kompromis mellem sport og komfort. Den er klart den mest underholdende bil i denne klasse.



Der er lidt mere rumskib over instrumentbordet i Ford Mondeo, end der er i fx VW Passat, og det tiltaler ikke alle. Ergonomien er dog fin, og der kan fås et bjerg af udstyr. For eksempel forsæder med kølefunktion.



Dieselmotorerne passer bedst til bilen, men de kræver naturligvis et stort kørselsbehov.

Priserne for Ford Mondeo i denne generation starter ved ca. 110.000 kr.

Mest populære model: Ford Mondeo 2,0 TDCI

Læs mere om Ford Mondeo styrker og svagheder her:



Stjerne med hjerne

Mercedes C-klasse (2007-2014)



Mercedes-Benz har altid været absurd dyre på det danske marked. Men en ændret prispolitik og nogle gode leasingtilbud har gjort, at en C-klasse er til at komme i nærheden af for almindelige familier – uden at der er tale om en frikørt taxa.

C-klassen er den billigste Mercedes-Benz med det klassiske baghjulstræk, nogle ville sige den mindste ægte Mercedes. Og den opleves da også i den grad som en rigtig Mercedes - og det er positivt ment. Pladsforholdene er ikke prangende, men C-klassen er en fremragende rejsevogn og som bygget til motorvejspendlere. Pladsforholdene er dog ikke blændende.

Priserne for Mercedes C-klasse i denne generation starter ved ca. 220.000 kr.

Mest populære model: Mercedes-Benz C220 CDI

Læs mere om Mercedes-Benz C-klassens styrker og svagheder her:

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+