Myndighederne indblandet i skandale

Den amerikanske trafikstyrelse reagerede ikke på 260 henvendelser om pludselige strømsvigt i Chevrolet og Saturn-modeller

En slidt tændingslås har ført til mindst 13 dødsfald (og op til 303) i GM-biler , som pludselig gik i stå. Når bilerne gik i stå kunne bilens airbags ikke udløses. Foto: Lexington Police
En slidt tændingslås har ført til mindst 13 dødsfald (og op til 303) i GM-biler , som pludselig gik i stå. Når bilerne gik i stå kunne bilens airbags ikke udløses. Foto: Lexington Police
Følg Biler

303 personers død i USA menes at være knyttet til ulykker med biler fra GM, der havde fejl på airbaggen, lyder det i en rapport fra interesseorganisationen Center for Autosikkerhed. Men nu viser det sig, at myndighederne heller ikke gjorde sit arbejde ordenligt - det menes at have kostet mindst 13 mennesker livet.

Den amerikanske trafikstyrelse, National Highway Traffic Safety (NHTS), undlod at reagere på 260 klager over fejlen på bilen elsystem. Det konkluderer New York Times (NYT), som har gravet i historien i længere tid.

Rapport afslører: 300 døde efter svigtende airbags

Myndighederne undlod at reagere på de 260 henvendelser om biler, som pludselig gik ud og lukkede ned for alle elektriske systemer under kørslen. Klagerne til NHTS er alle sammen samstemmende og rapporterer om 'skræmmende situationer, hvor bilerne pludselige går ud under høj fart'. Når det sker, er det ikke bare tændingen, der går, men også strømmen, der skal udløse bilens airbags. Når en airbag ikke udløses, bliver skaderne på overkrop og hoved langt mere omfattende i tilfælde af en ul

Hundredvis af bilister havde forinden oplevet, at bilerne gik i stå midt under kørslen, og det betød samtidig, at bilens elektriske systemer lukkede ned. Dermed blev airbaggen ikke aktiveret ud i tilfælde af en kollision.

Officielt er 13 dødbringende sammenstød blevet direkte knyttet til fejlen. NYT's historie klarlægger også, at GM har indrapporteret 78 dødsfald og 1.581 kvæstede personer - men GM har undladt at forbinde elproblemerne og de ikke udløste airbags i rapporterne før vinteren 2013.

GM-skandale: Fabrik kendte til problemerne allerede i 2003

Bilgiganten bliver lige nu efterforsket af de amerikanske myndigheder, fordi den reagerede alt for tøvende på fejlene, som opstår på de to GM-modeller Chevrolet Cobalt (2005-2007), Pontiac Solstice, Chevrolet HHR, Pontiac G5 og Saturn Sky (2003-2007).

Bilproducenten kan se frem til en bøde på knap 190 millioner kroner for den defekte tænding. Til sammenligning har virksomheden en omsætning på omkring 830 milliarder kroner.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+