Fede nyheder fra Kia - også til fattigrøvene

Kia er klar med motorer, der matcher bilerne - en 1,0 og 1,2 med turbo til både Picanto, Rio og Cee'd

Tempoet er højt hos koreanske Kia, som breder sig over flere nicher med tyske Peter Schreyer ved designroret. På motorshowet i Geneve diskede Kia op med den helt nye tredørs Proceed Coupé, der oven i købet ligesom den femdørs Ceed kommer i en hidsig GT-version med en 1,6-liters GDI benziner på 204 hk, en topfart på 230 km i timen.

Vi havde forventet en 0-100 tid omkring de 7 sekunder, men af en eller anden grund er Kia Cee'd GT helt oppe på 7,7 sekunder - og dermed næsten et sekund langsommere til 100 km i timen end den nuværende VW Golf GTI, som har samme størrelse og motorkraft. Vi glæder os nu alligevel til at prøve bilen, for Kia lovede i forbindelse med pressekonferencen, at den bliver sjov!

Mere interessant for os danskere er en række nye basismotorer på 1,0 og 1,2 liter med turbo, som du kan høre meget mere om i TV-indslaget.

Vil du se indslaget i HD? Klik her

Nye former
Samtidig løftede Kia sløret for en ny tredørs konceptbil kaldet Provo, der umiddelbart ser ud til at befinde sig i samme boldgade som Proceed’en. Men det skal man ikke lade sig narre af. Konceptbilen er først og fremmest et udtryk for, hvilken vej anden generation af Peter Schreyers design nu skal gå. Kia Provo er 388 cm lang, 175 cm bred og har en akselafstand på blot 253 cm.

Kia Carens er mindre end forgængeren udvendig, men større indvendig Bilnyheder - 18. mar. 2013 - kl. 10:36 Kia Carens - langt mere moderne

Kulfiber en masse
Og så er den fyldt med kulfiberplast - og neopren som indvendig dørbeklædning! Kulfiberplast er nemlig på vej til at blive et materiale, som kan masseproduceres til lave priser. Og i de kommende år vil vi se flere og flere biler med en masse kulfiberkompononenter.

Her er lagt op til biler med en fortsat stor attitude, men også mere organiske, bløde former blandet med rette linier. Schreyer har for nyligt fået et overordnet designansvar i koncernen, så han i højere grad skal koordinere linjerne med søstermærket, Hyundai, og det giver mening. Den ser dælme godt ud!

Konceptbilen er udstyret med en 1,6'er med turbo og 200 hk og en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse samt en elmotor, der trækker på baghjulene.






Kia Provo er forfriskende anderledes indrettet, men ikke så futuristisk og urealistisk som mange andre konceptbiler. Instrumentbordet ligner en fræk version af noget fra en Audi
Kia Provo er forfriskende anderledes indrettet, men ikke så futuristisk og urealistisk som mange andre konceptbiler. Instrumentbordet ligner en fræk version af noget fra en Audi


1 af 2 
2 af 2 På Geneve motorshow disker Kia op med den helt nye tredørs Proceed Coupé, der oven ligesom den femdørs Ceed kommer i en hidsig GT-version med en 1,6-liters GDI benziner på 204 hk. Mere interessant for os danskere bliver et par helt nye mindre motorer med turbo
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere