Audi flirter med hybridteknikken

Tyskerne eksperimenterer videre med hybridtanken i den seneste A3 e-tron

Den ligner den nye Audi A3 Sportback til forveksling, men under stålpladerne ligger der hybridteknik, hvor batteriet endda kan oplades. (Foto: United Pictures.)
Den ligner den nye Audi A3 Sportback til forveksling, men under stålpladerne ligger der hybridteknik, hvor batteriet endda kan oplades. (Foto: United Pictures.)

50 km på strøm alene og en benzinmotor til at tage over, når strømmen slipper op. Det er tanken i den seneste Audi-konceptmodel, som tyskerne viser i Geneve. De har nemlig droppet den rene elbil, som tidligere har været præsenteret, og bevæger sig nu i retning af den langt mere fleksible hybridteknik, hvor det er muligt at lade batteriet op i en stikkontakt.

Elmotoren alene har, hvad der svarer til 102 hk og suppleres altså af en 1,4 liters turbobenziner ind med 150 hk. I alt giver det Audi A3 e-tron et officielt snitforbrug på 66,7 km/l. Trods det lave forbrug, klarer den sprinten fra 0 til 100 km/t på 7,6 sek og har en tophastighed på 222 km/t.

Audi fortæller ikke noget om en eventuel produktion, og da teknikken er meget kostbar – en tilsvarende Opel Ampera koster 600.000 kr. – er det sandsynligt at Audi venter lidt endnu med at lave en serieproduktion, vurderer iagttagere i Geneve.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere