27 svindelbiler du skal holde dig fra

Bilkøbere er gået i fælder og købt svindlede biler, der ikke er betalt afgift af

Støder du på en BMW X5 med registreringsnummeret AB30808, skal du gå i en stor bue uden om den og kontakte SKAT.
Støder du på en BMW X5 med registreringsnummeret AB30808, skal du gå i en stor bue uden om den og kontakte SKAT.

Både private og forhandlere er gået i en fælde og har købt biler, der ikke kan omregistreres, fordi registreringsafgiften ikke er betalt.

Brugtbil-eksperten Ebbe Sommerlund har netop lagt en advarsel på Bilinfo.net, som er et site for bilforhandlere, om 27 biler, der er i Skats søgelys.

De 27 biler har alle været registreret i samme firma, og de er toldsynet og registreret i Danmark første gang i andet halvår sidste år. Der er primært tale om tyske luksusbiler. Firmaet, der har registreret dem, har fået en såkaldt toldkredit på 40 dage, men har efterfølgende ikke betalt regningerne. I stedet har man haft travlt med at sælge bilerne og bytte dem til nogle med betalt afgift.

Bedraget er foreløbig gået ud over mindst en privatperson og flere forhandlere, der pludselig står med biler, der ikke kan omregistreres, da afgiften ikke er betalt, fortæller Ebbe Sommerlund til Ekstra Bladet.

- Hverken opslag i Bilbogen eller registreringsattesten afslører, at der er ugler i mosen, siger Ebbe Sommerlund.

Tjekker man nummerpladen eller stelnummeret hos motoregisteret - eller nemmere: nummerplade.net - dukker der intet mistænkeligt om de 27 biler op. Eksempelvis er der ikke betalt afgift af BMW X5 med nummerpladen AB30808. Men det fremgår hverken hos motorregisteret eller andre steder.

Og ifølge Afdelingsleder i Skats Afdeling for Økonomisk Kriminalitet, John Jensen, som Ebbe har været i kontakt med i dag, kan dokumentation for indbetalinger forfalskes.

Før listen blev lagt på Bilinfo, var det svært for køber at opdage svindlen. Flere forhandlere, der har været i kontakt med sælgere, siger, at sælger stikker halen mellem benene, når der spørges ind til dokumentation for indbetaling. Andre har været knapt så heldige og har handlet biler ind uden at ane uråd.

HER ER EN LISTE OVER DE 27 BILER DU SKAL UNDGÅ!

Det er nemlig først, når køber vil omregistrere bilen, at problemet bliver synligt – der kan ikke udleveres plader til bilen, og man bliver bedt om at kontakte Skat.

Især privat handel er risikabel
- Loven beskytter private mod at vi kan kræve betaling fra dem, hvis de i god tro handler med en bilforhandler. Er handlen privat er du mindre bekyttet, siger John Jensen

Skat har kig på en gruppe mennesker, der har importeret og indregistreret biler uden at betale afgift. Siden er biler byttet eller forsøgt byttet til biler med registreringsafgift.

- Der er en efterforskning i gang og vi modtager meget gerne oplysninger om handlede biler eller biler, der er forsøgt handlet. Sagen er kompleks, og der er mange mennesker involveret, så alle spor er velkomne, siger John Jensen.

Et af kendetegnene er, at de alle er indregistreret første gang i sidste halvår 2012. Og sælgeren virker ofte ikke så interesseret i din pris – der skal bare handles, fortæller Ebbe Sommerlund.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere