Nyt bilmærke på vej fra VW

VW planlægger at udvide forretningen med endnu et medlem i den kæmpestore VW-forretning

VW er i forvejen den største aktieindehaver i japanske Suzuki, og Suzuki ville give VW en mulighed for at profilere sig stærkere overfor eksempelvis Dacia, som er et bilmærke, der på pris og prestige rangerer lavere end Skoda.
VW er i forvejen den største aktieindehaver i japanske Suzuki, og Suzuki ville give VW en mulighed for at profilere sig stærkere overfor eksempelvis Dacia, som er et bilmærke, der på pris og prestige rangerer lavere end Skoda.

VW bestyrelsesformand, Ferdinand Piëch har udtalt til Automotive News, at man ønsker at udvide programmet med endnu et bilmærke, så VW-koncernen på den måde vil få 13 mærker.

Lige nu har VW 12 mærker - heraf to lastvognsmærker (Scania og MAN), et motorcykelmærke (Ducati), en varevognproducent (VW CV) og otte bilmærker (VW, Skoda, Seat, Audi, Bentley, Lamborghini, Porsche og Bugatti).

Ferdinand Piëch nævnte dog ikke det evt. kommende nye brand ved navn, og derfor kan man kun spekulere over hvilket eksisterende bilmærke der evt. vil give mening for VW at have i folden.

Endnu større
For VW handler ønsket om et 13. bilmærke mest af alt om at blive større og få mere kontrol med verdensmarkedet. Og i den sammenhæng giver det bedst mening at anskaffe et bilmærke, som kan sælges på underudviklede markeder - Afrika, Sydamerika osv.

Nyt billigmærke
Suzuki er derfor en oplagt mulighed - VW er i forvejen den største aktieindehaver i det lille japanske billigbilmærke med 19 procent af aktierne i Suzuki. Suzuki ville give VW en mulighed for at profilere sig stærkere overfor eksempelvis Dacia, som er et bilmærke, der på pris og prestige ligger lavere end Skoda, som er VWs nuværende billigmærke, men som efterhånden har udviklet sig til at være et godt brand med biler, der kan nøjagtig det samme som en langt dyrere VW.

Alfa vil ikke sælge
Alfa Romeo er også en mulighed, selvom Fiat/Alfa-chef Sergio Marcionne for mindre end en uge siden sagde til pressen at det ikke kunne komme på tale at sælge Alfa og tidligere har udtalt, at VW skulle koncentrere sig om at få orden i egne rækker inden VW kastede sig over nye projekter.

På det tidspunkt havde VW svært ved at få forretning ud af Seat, men sidenhen har VW fået skik på økonomien i det spanske datterselskab. Derfor er det måske nu tid til endnu en forhandlingsrunde med Alfa Romeo?

Men Piëch er åbenbart ikke helt på linie med alle på direktionsgangen hos VW. Det er ikke mere end et halvt år siden at adm. dir. Martin Winterkorn udtalte, at VW havde nok at gøre med de eksisterende mærker. Men den slags kan hurtigt ændre sig, og Piëch plejer at få sin vilje.

Ferdinand Piëchs oplyste, at man allerede i indeværende år vil have fundet det 13. familiemedlem ...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere