Bilen der reddede BMW

BMW var ved at gå konkurs for 55 år siden, men 1500-modellen vendte lykken

Designet er baseret på BMW 1500, fra 1962. Men ’vores’ 2000 TI, som har været ejet af en nu afdød BMW-entusiast, har bl.a. en kraftigere motor. Foto: Christian Schacht
Designet er baseret på BMW 1500, fra 1962. Men ’vores’ 2000 TI, som har været ejet af en nu afdød BMW-entusiast, har bl.a. en kraftigere motor. Foto: Christian Schacht

Sidste år tog jeg en næsten 50 år gammel BMW med ud i det sene efterår og blevhelt sentimental. På forunderlig vis matchede den aldrende bilmodel og den falmende skov hinanden. Den lave sol spillede i kromnæsen, og de gulbrune blade spejlede sig dybt i den mørkerøde lak, som fabrikken kaldte Granada-rot

Ind gennem ventilationsanlægget strømmede den våde lugt af faldne blade og blandede sig med duften af gammel bil. Da vestenblæstens rusken i bøgetoppene faldt i med vindsuset i dørene og den sagte knirken fra instrumentbrættet. Da slog det mig, at tiden nok for længst er rindet ud for BMW 2000 TI, men sjældent er en bilmodel – og skovens farver – falmet så yndefuldt. Og sjældent har en gammel bil så dramatisk en forhistorie.

Plads til fem
BMW bragte nemlig sig selv i så alvorlige økonomiske vanskeligheder i slutningen af 1950’erne, at firmaet var tæt på at blive overtaget af ærkerivalen Mercedes. Men fabrikken blev reddet på målstregen, og der blev fundet midler til at udvikle en helt ny bil: BMW 1500 fra 1962 – en bil med plads nok til fem personer og samtidig så adræt, at den var sjov at køre.

Den nye klasse
Marketingfolkene kaldte BMW 1500 for ’Den nye klasse’. Og siden da har de bayerske bilmagere ikke haft noget at skamme sig over.

Et par år efter udvidede BMW modelrækken til også at omfatte kraftigere motorer, og det er en af disse, vi prøver her.

God komfort
Nærmest som ny står sedanen som den dag, den forlod fabrikken i München. Kromet lyser brillant – nærmest blændende. Dørene åbner vidt, og på sæderne er der god plads – selv til en vaskeægte tysk Hausfraus brede bag. Stolene er så bløde, at jeg synker så dybt ned, at det føles, som om hynden når helt op om ørerne på én. Der er god plads i bilen, hvis udvendige mål er lige i underkanten af dagens BMW 3-serie.

En selvhenter
Jeg sætter i gang. Lydløst, som var ørerne fulde af møbelpolstring. Bilen er hurtig, men blottet for sikkerhedsudstyr, så det kræver selvtillid at give gas og kalkulere med egne evner som chauffør. Her skal føreren selv sørge for at dosere bremserne, bruge alle kræfter, når rattet skal drejes og forlade sig på egne evner, hvis den gamle BMW skrider ud. Manglen på hjælpemidler fortsætter i kabinen, hvor sideruderne skal køres op og ned med håndsving.

Men den energiske motor på 2,0 liter og 120 hk trækker godt til og accelererer klassikeren fra 0-100 km/t. på 10,8 sekunder.

På motorvejen rendte den i sin tid helt op til 180 km/t. Undervejs har vi en god føling med transmissionen i det bundmonterede rimeligt letgående gearskifte – en gammel BMW-specialitet. Der er fire trin at gøre godt med – det var standarden dengang.

BMW’s teknikere skal også have ros for at have pakket datidens chefbil rimeligt godt ind, for den er egentlig ganske behagelig på motorvejen, så hvis der havde fandtes mobiltelefoner med hands-free dengang, kunne vi godt have konverseret med kunderne om den næste ordre. Den slags var dog utopi i midten af 1960’erne.

Bilen er tegnet af BMW’s daværende chefdesigner, Wilhelm Hofmeister, som også har lagt navn til det helt unikke knæk, som alle BMW-modeller har haft på den nederste del af bageste siderude siden.

Den gamle BMW var noget af en drømmebil for de fleste salgsdirektører, eller hvem der i 1966 måtte købe en firmabil til 54.000 kr., som en 2000 TI kostede. I 1972 var det slut efter 355.729 enheder med modellen, som lagde grundstenen til den videre succes, BMW har haft. Bilen blev erstattet af 5-serien – og senere suppleret af 3-serien – vogne, som den i dag er salgschefens drømmebiler.

Nærmest som ny står sedanen som den dag, den forlod fabrikken i München.

1 af 4 Den gamle BMW var noget af en drømmebil for de fleste salgsdirektører, eller hvem der i 1966 måtte købe en firmabil til 54.000 kr., som en 2000 TI kostede. I 1972 var det slut efter 355.729 enheder med modellen, som lagde grundstenen til den videre succes,
2 af 4 Designet er baseret på BMW 1500, fra 1962. Men ’vores’ 2000 TI, som har været ejet af en nu afdød BMW-entusiast, har bl.a. en kraftigere motor. Foto: Christian Schacht
3 af 4 BMW 1500 fra 1962 – en bil med plads nok til fem personer og samtidig så adræt, at den var sjov at køre.
4 af 4 Designet er baseret på BMW 1500, fra 1962. Men ’vores’ 2000 TI, som har været ejet af en nu afdød BMW-entusiast, har bl.a. en kraftigere motor. Foto: Christian Schacht
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere