Den tyske Batmobil

Gadeversionen af USA's Batmobil hedder Panoz GTR1

Maybach Exelero med en rystet Klaus Ludwig, tidligere topkører hos Mercedes-Benz. (Fabriksfoto)
Maybach Exelero med en rystet Klaus Ludwig, tidligere topkører hos Mercedes-Benz. (Fabriksfoto)
Den mørke flagermushelt Batmans fantastiske Batmobil er en amerikansk opfindelse. Gadeversionen af USA's Batmobil hedder Panoz GTR1.

Men Tyskland kan også fabrikerer imponerende Batmobiler.

På Essens Motorshow, der åbner i næste weekend, vises Maybachs nye supermodel Exelero, der designmæssigt hører til i eventyrverdenen.

Den kulsorte superracer med masser af krom sprænger samtlige rammer for, hvad der sømmer sig af god smag. Den er knap seks meter lang og 2,13 meter bred, så almindelige parkeringsbokse dur ikke her.

Den har en seksliters 12-cylindret biturbo-motor på 700 hk og har efter sigende en tophastighed på 351,54 km/t. Mercedes-Benz-folk er altid nøjeregnende.

Den accelerer fra 0-100 km/t. på 4,4 sekunder, og så har den i øvrigt et drejningsmoment på 1020 Nm!

Den kører på 23 tommer hjul og er monteret med dækdimensionerne 315/25 ZR 23. Det er to professorer og fire studenter fra universitetet i Pforzheim, der står bag Mercedes-Benz' nye fartvidunder.

Bilen er i øvrigt ikke til salg, og den er også på det nærmeste umulig at køre, erklærer den tidligere tyske topkører hos Mercedes-Benz, Klaus Ludwig.

Men imponerende er den.