Ny Ford Mustang: bred og rå

Ford Mustang er en komplet nyfortolkning af klassikeren, som også kommer til Danmark i 2015

Der er klart mere inspiration fra fortiden, når man betragter Mustang bagfra. Læg dog mærke til de frække moderne LED-baglygter.
Der er klart mere inspiration fra fortiden, når man betragter Mustang bagfra. Læg dog mærke til de frække moderne LED-baglygter.

Der er dømt "power to the people" hos Ford, som i torsdags præsenterede den nye Mustang for verdenspressen under en række globale events i byer som Michigan, Shanghai, New York, Los Angeles og Barcelona. Vi var med i Barcelona, hvor 2.500 journalister var inviteret til genoplivningen af den amerikanske "ponycar" – en forholdsvis billig, men potent sportsvogn.

Muskelbiler er en stor ting i USA, og det var Ford, som kickstartede bølgen med Mustang i tresserne. De forsøger at sætte trumf på med en helt ny Mustang GT 500, som for første gang i 50 år skal sælges officielt i Europa – og resten af verden, i øvrigt. Det sker for at booste koncernens image uden for USA og ifølge den europæiske topchef, Stephen Odell, som var til stede, har bilen ikonstatus selv om den aldrig har været markedsført i Europa.

Vellykket og moderne design

Begejstringen for Mustang var da også stor i Barcelona. Journalister og Ford-forhandlerne fik, hvad de håbede på: En bil, der som forgængeren er inspireret af de gyldne tressere, men med mere et kompakt udtryk.

 

Kast blot et blik på vognen med runde stikkende øjne, der omkranser det store forkromede Mustanglogo, der nok kan få en forankørende til at trække ind til siden. Stilen er umiskendelig Mustang, både i den åbne cabriolet-version og i versionen med hardtop. Lang front, kort hæk, bred og rå – helt som bilentusiaster i hele Europa forventer af en Mustang.

- Vi vil gøre Mustang til en mere avanceret bil og som ikke behøver vise helt så store muskler, siger Fords Mustang-designansvarlige Kemal Curic til avisen med henvisning til forgængerens brutale design og lidt primitive teknik.

Ford planlægger at sælge bilen i Europa engang i 2015 gennem det kendte forhandlernet

Selv med hænderne placeret omkring det tynde rat, byder den amerikanske drøm på den rette 60'erne atmosfære. Fra de runde instrumenter med gammeldags tal, til luftdyserne videre til den høje kørestilling med udsigt til alle tiders lange motorhjelm. Men samtidig er det goddag til features om en stor skærm med bla. talestyring.

Turbomotor

Ford har også givet teknikken den helt store tur. Væk er den klassiske hestevognslignende affjedring med stiv bagaksel og ind er kommet en helt moderne en af slagsen med uafhængige ophæng. Samtidig er der to nye motorer at vælge mellem – begge af Ecoboostypen: Den første er helt ny og på 2,3 liter, fire cylindre og med en ydelse på 309 hk. Næste trin er en sekscylindret også med turbo og en ydelse på 370 hk, som dog ikke kommer til Europa, mens det er en selvfølge, at amerikanerne kører videre med den gode gamle V8-maskine, som nu yder 426 hk. Præstationerne vil Ford ikke ud med, men takket være et vægttab på 100 kg i forhold til forgængeren, gætter på at V8-udgaven kører til 100 km/t på omkring sekunder.

Ford har ikke offentliggjort priser endnu, men oplyser, at springet fra en Focus ST er realistisk for dem, som gerne vil mere.

Ford Mustang skal bygges i USA, hvor den kommer på markedet allerede engang efter sommerferien næste år.

Ford har solgt mere end ni mio. Mustang siden introduktionen i 1964.

013-årgangen af Shelby GT500 ­bliver den hurtigste Mustang nogensinde, hvad enten du taler 0-100 eller 0-200 km/t, quartermile eller ren topfart. Den blev lanceret på Los Angeles Motor Show sammen med den faceliftede Mustang i december 2011, og Ford’s folk har ambitioner. Bilnyheder - 16. mar. 2012 - kl. 15:48 Wroooaam: sådan siger verdens hurtigste Mustang



Bilanmeldelser - 21. maj. 2012 - kl. 08:52 Ford Mustang Boss 302

1 af 3 Her er Ford Mustang til fremtiden. Med lidt mindre anmassende proportioner, avanceret teknik og så kommer den til Europa for første gang i 50 år. Foto: Ford
2 af 3 Bag rattet vil Mustang-fans føle sig hjemme, men cockpittet er avanceret med bl.a. stor farveskærm og stemmestyring.
3 af 3 Der er klart mere inspiration fra fortiden, når man betragter Mustang bagfra. Læg dog mærke til de frække moderne LED-baglygter.
0 kommentarer
Vis kommentarer