Biler til sommerpriser

En Roskilde Festival udgave af Up eller en World Cup udgave af Kia Picanto - du bestemmer selv (heldigvis)

Var det noget med en VW Up i sort speciallak (ekstra udstyr) med 300 W stereoanlæg og en nøglehænger af dugen fra Orange Scene?
Var det noget med en VW Up i sort speciallak (ekstra udstyr) med 300 W stereoanlæg og en nøglehænger af dugen fra Orange Scene?

VW Polo Hit, en VW Golf Manhattan eller en Peugeot 205 Lacoste ... bilimportørerne har til alle tider tyet til smarte udstyrsudgaver af deres bilmodeller, når salget eller varemærker skulle ha' et boost.

Men i de senere år er bilimportørerne begyndt at markedsføre modeller, som sælges i bestemte sammenhænge. Skoda har et Tivoli-program, og lige nu har VW lanceret en limited udgave af VW Up, som i den grad må siges at være knyttet til en bestemt begivenhed: Nemlig Roskilde Festival.



Sådan en har du garanteret ikke: Et nøglevedhæng af teltdug fra Orange Scene.
Sådan en har du garanteret ikke: Et nøglevedhæng af teltdug fra Orange Scene.


Volkswagen up! Limited Roskilde Festival Edition kommer til salg i 200 eksemplarer. Den vil bl.a. være udstyret med Fender-anlæg og en nøglevedhæng, der er skabt af original orange teltdug.

Baggrunden er, at VW og Roskilde Festival i flere år har lavet såkaldte up!turs-aktiviteter for publikum. Denne gang udvider man således samarbejdet med en specialudgave af den lille folkevognVolkswagen up!

- Vi synes det giver god mening at give dem en lille del af den orange magi med ud på vejen, siger Hans Christian Smed fra Roskilde Festival.

Orange Scene
Hver eneste af de 200 styks up'er er udstyret med en orange keyhanger, som er skabt af original teltdug fra Orange Scene. Oprindeligt blev teltet brugt af Rolling Stones, som havde det med på verdensturné i 1975. Senere blev det købt af Roskilde Festival og siden har verdensnavne som Bruce Springsteen, U2, Metallica og R.E.M. stået på scenen. Så der følger en lille del af rockhistorien med hver af de nummererede keyhangere.

Men den lille nøgledims er heldigvis ikke det eneste ekstraudstyr.

Stor lyd fra Fender
Lydanlægget i up! Limited Roskilde Festival Edition er fra den legendariske firma Fender, der bl.a. står bag den klassiske Stratocaster, som et hav af berømte guitarister spiller på. Og med 300 watt forstærker, subwoofer og 6 indbyggede højttalere er der lagt op til store lydoplevelser.

De 200 Up! Limited Roskilde Festival Edition kommer til salg hos udvalgte VW-forhandlere i løbet af juni. Prisen bliver fra kr. 117.600 kr. Limited Roskilde Festival Edition er udstyret med et 300 watt Fender-lydanlæg med subwoofer og seks indbyggede højttalere, Roskilde Festival-logoemblem i chrome-look, samt benzindæksel med orange crowd-illustration.

Kia med bold
Hos Kia handler det om fodbold-VM - og det har det i øvrigt gjort i årevis. Kia er nemlig officiel partner til FIFA World Cup, og tilbyder i den sammenhæng særlige World Cup udgaver af de fleste af deres modeller: Picanto, Rio og Cee'd. Kia Picanto koster 85.000 kr. med tre døre, sædevarme, fjernbetjent centrallås og indfarvede sidespejle.

Skal det være lidt større, står der Rio på bagsmækken: Kia Rio World Cup koster 140.000 kr. og giver klimaanlæg, sædevarme, tonede ruder og regnføler med i prisen. Besparelse i forhold til normalmodellen er op mod 30.000 kr.

Toyota på leasingbølgen
Toyota går i en lidt anden retning og springer på privatleasingbølgen under slogannet: Crazy Privatleasing - og man må sige at det er temmelig crazy: I hvert fald er prisen 112 procent i orden: Du kan f.eks. lease en Auris 1,6 med T2-udstyr for 2.495 kr. om måneden. Hvad man skal betale i udbetaling melder historien ikke noget om. Så måske er tilbuddet ikke så godt alligevel?

Fiat kører også kampagne lige nu: Fiat 500 fås for tiden i en udgave til 160.000 kr. som ifølge Fiat har udstyr for 66.000 kr. Det lyder meget godt, men det er jo unægtelig lidt svært at forestille sig at der kan proppes så meget udstyr i så lille en bil, men her er listen: Sportsindtræk i læder, lædergearknop, læderrat, 15 tommer alu, elsoltag, lak i hvid perlemor, P-sensor bag, tågelygter, klimaanlæg og bluetooth-anlæg.

Er der modeller jeg har glemt? Byd ind, kære læser!

0 kommentarer
Vis kommentarer