Audi på vej med Tesla-konkurrent

Audi offentliggør planer om en elektrisk SUV, der går efter struben på Tesla Model X

Noget i den stil kommer Audis eldrevne Tesla-konkurrent Q6 til at ligne. (Foto: PR)
Noget i den stil kommer Audis eldrevne Tesla-konkurrent Q6 til at ligne. (Foto: PR)

'Hvis Tesla kan, kan vi også!'

Tesla's overraskende succes med sin store Tesla Model S har fået Audi-bosserne til at tage elbilerne op til fornyet overvejelse. Tesla S var bilen, som Audi burde have bygget, lyder argumentet. Det skrev vi i foråret.

I går viste Audi de første tegninger og billeder af en eldrevet SUV, som bliver en direkte konkurrent til den næste eldrevne Tesla. Den har fået navnet Tesla Model X, og modellen er tæt på lancering.

500 km rækkevide
Audis el-SUV (Sport Urban Vehicle) får en særdeles konkurrencedygtig rækkevidde på mere end 500 km ifølge Audi, og produktionen begynder efter planerne i 2018. Det er Audis første rendyrkede elbil (EV), og den baseres på Audis kommende e-tron quattro-koncept, som får sin debut på næste måneds motorshow i Frankfurt.

Stregtegning af Audis konkurrent til Tesla. Forvent at den er på gaden om små tre år
Stregtegning af Audis konkurrent til Tesla. Forvent at den er på gaden om små tre år
 

Størrelsesmæssigt ligger den kommende firesæders elbil mellem Q5 og Q7, så det virker nærliggende, at den nye SUV får navnet Q6.

Tre motorer
Motorkraften kommer fra tre elmotorer. En placeret på den forreste aksel og to på bagakslen. Denne kombination bruges på den elektriske variant af sportsvognen R8, der har en rækkevidde på omkring 450 kilometer.

Koldt effektivt lys, der gerne må gøre Tesla bare lidt bange
Koldt effektivt lys, der gerne må gøre Tesla bare lidt bange

Audi afslører i sin pressemeddelelse ikke noget om, hvad den tyske bilproducent forventer, at ydelsen når op på, men rygter mener at vide, at vi kan regne med omkring 500 hk og et drejningsmoment på lige godt 700 Nm.

Rekordlav Cw-værdi
Ifølge Audi får Q6 en enestående god aerodynamik med en Cw-værdi på bare 0,25. Med til at nå derned er en fuldstændig lukket undervogn og forskellige dele, der kan bevæges, både foran, på siderne og bag på bilen.

Den lange rækkevidde er et resultat af dels ny batteriteknologi, dels den rekordgode Cw-værdi.

Det store lithium ion-batteri placeres mellem akslerne og under passagererne, hvilket både sikrer et lavt tyngdepunkt og en afbalanceret vægtfordeling på akslerne.

Fire personer lover Audi, at der bliver plads til i den kommende eldrevne SUV
Fire personer lover Audi, at der bliver plads til i den kommende eldrevne SUV

Den kommende SUV bygges på Audi-ejer Volkswagen Groups anden generation af MLB-platform, en platform der sikrer, at så meget som muligt går igen ved konstruktionen af forskellige biler dog alle med motor foran. Brugen af denne platform sikrer den nye Audi endnu flere vægtbesparelser og er dermed med til at øge rækkevidden.

Kører den længere?
Q6’s rækkevide er længere end Tesla Model S på godt 430 kilometer på en opladning. Næste bil fra Tesla Model X ventes at får en rækkevidde på mellem 270 og 370 kilometer på en opladning. Spørgsmålet er så, om Tesla når at øge rækkevidden på sine biler markant, inden Audi kommer med sin første eldrevne SUV i 2018.

40 kommentarer
Vis kommentarer