Det koster ikke statskassen milliarder, at elbiler er fritaget for registreringsafgift. Faktisk kaster Tesla Model S og en BMW 5-serie stort set det samme i statskassen. Teslaen lægger 137.200 i moms, mens BMW’en bidrager med 141.142 kroner i afgift og renter.
Forklaringen er, at langt de fleste biler i mellemklassen er ejet af leasingselskaber, der får store rabatter og kun betaler en brøkdel af registreringsafgiften i den periode biles leases. Reelt betaler leasingselskabet kun registreringsafgift for den periode, typisk tre år, hvor bilen lejes ud. Det løber i tilfældet med en BMW 520D automatic op i de 141.142 kroner.
Når leasingperioden udløber, kan selskabet vælge at betale resten af registreringsafgiften og sælge bilen i Danmark eller eksportere bilen. Cirka 95 ud af 100 biler eksporteres til udlandet, og så får Skat ikke resten af registreringsafgiften og heller ikke momsen, fordi bilen forlader landet.
Den store skurk
Når man taler om manglende indtægter på grund af elbilers afgiftsfritagelse, så er den store skurk salget af de benzin- og dieseldrevne mikrobiler, som der i år er solgt godt 17.260 af. Fælles for disse små biler er, at registreringsafgiften er på 19.400 kroner. Til sammenligning giver en Tesla op til 200.000 kroner alene i moms.
Betaler du for din nabos Tesla?
Helt ude i hampen
Mange eksempler viser, hvor store beløb staten går glip af, fordi elbiler er fritaget for registreringsafgift. To studerende, Simon Rugholt Carlsen & Silas Uttenthal Nørbjerg, fra Københavns Universitet har i opgaven "En forlængelse af elbilernes nuværende afgiftsfritagelse i perioden 2016 til 2018" beregnet, at staten går glip af cirka to milliarder kroner, hvis elbilerne forbliver fri for afgift de næste tre år. Tallene figurerede blandt andet i en Politiken-artikel "Elbiler vil koste staten milliarder".
- De to studerende har sammenlignet nogle bestemte elbiler med bestemte andre biler, og så mener de, at hvis ikke man køber sådan en elbil, så køber man en bestemt anden almindelig bil. Sådan en antagelse er helt ude i hampen efter min overbevisning. De har lavet en teoretisk økonomisk beregning helt afkoblet fra virkeligheden, hvor man ikke engang har undersøgt det samlede billede af afgifter og skatter på biler, siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet med speciale i energiplanlægning.
Han er ”forundret over, at opgaven kan skabe en historie, der kan ende i Politiken.”
Vi har talt med de studerende i flere omgange, men de ønsker ikke at medvirke til denne artikel.
Store rabatter
At regnestykkerne ikke holder hænger også sammen med, at leasingselskaberne får store rabatter hos leverandørerne. BMW hægter eksempelvis typisk en rabat på omkring 120.000 kroner i halen på hver BMW 5-serie solgt til for eksempel Avis, Hertz og ALD, mens rabatter hos Mercedes svinger fra 100.000 og helt op til 400.000 kroner.
I modsætning hertil er der ikke en krone at hente i rabat for den eldrevne Tesla Model S. Alene det faktum vrider i præmissen for det regnestykke, der ligger til grund for, at elbiler vil koste staten milliarder.
Endelig er det problematisk, at beregningen, der viser, at staten taber cirka to milliarder kroner, hvis elbilerne forbliver fri for afgift de næste tre år, er baseret på, at salget af elbiler fremover stiger lige så meget, som det steg med i 2013, altså 36 procent. I 2013 startede den ordning, som støttede elbiler med 25.000 kroner per styk, og samme år lancerede Tesla sin Model S, som mange stod i kø for at købe. Disse to begivenheder boostede salget af elbiler kraftigt. At forvente, at salget fremover vil holde samme stigningstakt, er ikke realistisk.
Vi følger i de kommende dage op på denne historie med flere eksempler på hvordan biler, som vi traditionelt ser som malkekøer til statskassen, i praksis ikke bidrager til staten.
