Bilejer smadrer Ferrari til 20 millioner

En Ferrari-ejer mistede for nylig herredømmet over sin LaFerrari, der endte på toppen af en kampesten i en italiensk alpeby

Av av - sådan har man ikke lyst til at se en superbil til over 20 millioner kroner. Ferrari LaFerrari på afveje. Foto: Youtube
Av av - sådan har man ikke lyst til at se en superbil til over 20 millioner kroner. Ferrari LaFerrari på afveje. Foto: Youtube

Hvis du ejer en Ferrari LaFerrari, så er du heldig.

Hvis du smadrer din LaFerrari, så er du godt dum – og en hel del fattigere.

Ikke desto mindre er det dét, der er sket for en ejer af én af de kun 499 biler. Det skriver Carscoops.

I forbindelse med et Ferrari-event i Dolomitterne i de italienske alper har en LaFerrari-ejer på den ene eller anden måde mistet herredømmet over den kraftige bil på vej ind i den lille by Cortina d'Ampezzo.

Først rammer bilen en parkeret og intetanende Lancia Ypsilon, derfra et skilt fra en lokal restaurant, inden den ender oven på en kampesten.

Ud fra videoen, som du kan se her, er skaderne ret markante.

Højre side af fronten har fået store ridser, og noget af kulfiber-frontspoileren er knækket af.

Det i sig selv lyder ikke så voldsomt, men kulfiber er forfærdeligt dyrt at lave skader på, fordi det typisk ikke kan repareres, men skal udskiftes.

Det er dog på den anden side af fronten, de store skader er sket.

Her er hele siden ind mod forhjulet revet væk, så kølervæsken drypper ud. Forruden er smadret, og så må man jo ikke glemme stenen, som LaFerrarien er endt på.

Det er ikke til at vurdere skaderne, men hele undervognen er som resten af bilen lavet i kulfiber og er fyldt med avancerede venturi-kanaler, som guider luften under bilen, så dyrt skal det nok være at få den fikset.

Se også: Porsche-chef klar i spyttet: Vores biler skal ikke køre selv

Hyperbilen med det dumme navn
Uanset hvor dyre skaderne bliver, er det nok svært at forestille sig, at bilen bliver vurderet som totalskadet.

Med en pris på 9,5 millioner kroner uden afgift, eller langt over 20 millioner med danske plader, så skal der rigtig meget til, før det ikke kan betale sig at reparere den.

Ferrari LaFerrari, som den meget lidt elegant hedder, er en af verdens hurtigste biler. Med en 6,3-liters V12-motor og elmotor er der i alt 950 hk, og den røde hingst runder 100 km/t på 2,7 sekunder og fortsætter til en topfart på 350 km/t.

Se også: Det her er vanvittigt: 900 hk og guldfælge

1 af 2 Ferrari LaFerrari kan være en mundfuld med 950 hk, men det er ikke en undskyldning for at dumme sig.
2 af 2 Av av - sådan har man ikke lyst til at se en superbil til over 20 millioner kroner. Ferrari LaFerrari på afveje. Foto: Youtube
16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere