Annonce:
Annonce:

Bilen og trompeten

Plads til det hele: Musiker Mek Pek drømmer ikke om en sportsvogn, for der kan instrumenterne ikke være. Og så skal han altid forbi én bestemt rasteplads i det østjyske

En sportsvogn har ingen interesse, for den har kun plads til trompeten på passagersædet, siger Mek Pek. Arkivfoto: Casper Dalhoff
En sportsvogn har ingen interesse, for den har kun plads til trompeten på passagersædet, siger Mek Pek. Arkivfoto: Casper Dalhoff
Annonce:
Følg Biler

- Interesserer du dig for biler?

- Ikke sådan vanvittigt meget. Jeg har bil af praktiske grunde for at kunne komme rundt at spille.

- Den skal være rummelig og have masser af plads, og derfor kører jeg lige nu i en Citroën Jumpy varevogn. Den er praktisk og god, og vi kan sidde tre foran, og så er der plads til masser af instrumenter bagi.

- Hvornår købte du den?

- Det er ved at være 7 år siden. Jeg købte den brugt til 45.000 kroner, og den har kørt fint siden. Desværre er det en af de store osende dieselbil, der er så udskældte, og den mangler også partikelfilter, så min mekaniker er ikke sikker på, om den klarer syn næste gang.

Blå bog

  • Mek Pek Falk, 58 år

  • Musiker og sanger

  • Kendt for blandt andet Åh Abe og Pigen & Trompeten.

  • Kan i år fejre 40 års jubilæum med hjertebarnet Mek Pek Party Band, og så har han netop udgivet den nye single ‘Du kan få mig til hvad som helst’ med sin søn, produceren Emil Falk.

- Hvad var din første bil?

- Tilbage i 1980’erne anskaffede jeg en karrygul Austin Maxi, som jeg købte brugt af Thomas Helmigs bassist.

Annonce:

- Dengang var man jo en feteret popstjerne, så det der med selv at slæbe instrumenterne, det havde vi folk til, og ellers kørte vi i tourbus, så jeg havde slet ikke brug for en bil med masser af bagagerum som i dag.

- Med så mange spillejobs, hvor meget kører du om året?

- Et sted mellem 30.000 og 40.000 kilometer.

- Det er mange timer på landevejen, hvad kan du så godt lide at lytte til?

- Jeg har en liste med podcasts, og ellers lytter jeg til soulmusik.

- Hvad har du altid med i bilen?

- Instrumenter. Jeg kører sjældent nogle steder uden at skulle ud at spille, så min gulvbas har en fast plads omme bagi.

- Er der et sted, du holder af at køre?

- Ikke som sådan, men jeg er lidt overtroisk på den front. Jeg skal nemlig altid lige ind forbi Ejer Bavnehøj ved Skanderborg, hver gang jeg kører sydpå fra Aarhus. Bare lige ind og have en kop kaffe et rundstykke eller strække benene.

Annonce:

- Og jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan få en helt dårlig fornemmelse i maven, hvis nu en anden kører, og vi så bare kører forbi uden at stoppe, og det er jo lidt tosset, for når man kommer fra Aarhus, så er det virkelig tidligt på turen at holde pitstop.

- Har du altid haft det sådan?

- Nej, det opstod underligt nok, da motorvejen kom. I gamle dage med Mek Pek Party Band kørte man slet ikke den vej. Der kørte man i stedet forbi Hedensted, hvor der altid lugter ret specielt, fordi virksomheden Daka, der brænder døde dyr af, ligger i området.

- Men på den strækning lå der også et caféteria, der havde åbent hele døgnet, og når man så havde kørt hele natten for at komme hjem fra et spillejob, så var vi tit inde at få en hakkebøf med spejlæg.

- Hvad er den næste bil, du skal have?

- Nu må vi se, om den gamle Citroën Jumpy går igennem syn til vinter eller ej. Så må vi se på det. Faktisk har jeg helt overvejet at droppe at have egen bil og i stedet leje, når vi skal ud at spille.

Annonce:

- Med de priser vi har nu, er det faktisk en billigere løsning, men det er selvfølgelig også mere bøvlet, når man skal have instrumenter med.

Arkivfoto: Wikimedia Commons
Arkivfoto: Wikimedia Commons
 

- Hvad er drømmebilen?

- Jeg drømmer faktisk bare om en endnu større og bredere varevogn med et godt stereoanlæg i, for hvad skulle jeg dog bruge en sportsvogn til? Den er der i hvert fald slet ikke plads til at have instrumenter med. Så skulle det lige være min trompet, der kunne få passagersædet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: