BMW invaderer den offentlige transport

Nu kaster Arriva 400 BMW-elbiler ind i kampen om den offentlige transport i København

Adgang til de 400 BMW i3 i København fås med enten et medlemskort eller  Rejsekortet. (Foto: BMW)
Adgang til de 400 BMW i3 i København fås med enten et medlemskort eller Rejsekortet. (Foto: BMW)

Om tre uger kan du begynde at drøne rundt i en lynhurtig, lækker, eldrevet BMW i København og omegn. Alt hvad du skal bevæbne dig med er et medlemskort eller dit Rejsekort. Prisen bliver knap 4 kroner pr. minut.

Flåden af 400 BMW i3-biler bliver gjort tilgængelig gennem BMW’s eksisterende DriveNow-platform, som allerede fungerer i storbyer som Amsterdam, München, Berlin og London. I Danmark bliver konceptet lidt anderledes.

BMW i3 kører officielt 130-160 km på en opladning
BMW i3 kører officielt 130-160 km på en opladning
 

Alle 400 biler bliver eldrevne, og driften af de nye delebiler klares af Arriva alene. Idéen er, at få delebilerne til at spille sammen med resten af den kollektive trafik og på den måde få rejsen rundt i Storkøbenhavn til at hænge bedre sammen for kunderne.

App eller Rejsekort
Gennem en app kan man på sin smartphone eller sit smart-ur se, hvor i byen, der holder en ledig DriveNow-bil og så bruge app’en til at reservere bilen. Til at låse bilen op og komme af sted bruges enten et medlemskort til tjenesten eller et almindeligt Rejsekort. Prisen er knap fire kroner i minuttet. Når man når frem, kan man sætte sin dele i3 på alle offentlige parkeringspladser i DriveNows københavnske zone. Eneste krav er, at der ikke må være tidsbegrænsning på pladserne. Indtil videre er der 640 ladestationer inden for DriveNows dækningsområde.

Hvad med bulerne?
Men hvad nu hvis du laver buler i delebilen? Og hvordan vil Arriva sikre sig, at kunderne kører ordenligt i den lynhurtige BMW? Og hvad med parkering? Projektets økonomi hviler blandt andet på at staten giver tilskud til gratis parkering til Arrivas biler. Men gør den det? Det er nogle af de ting, vi vil spørge Arrivas direktør om, når selskabet præsenterer delebilsordningen på et pressemøde senere i dag - du vil få svarene, og høre mere om projektet på lørdag i næste udgave af Ekstra Bladet populære bilprogram Topfart.

13 kommentarer
Vis kommentarer