BMW under pres: Spionfotos af ny model udsendt

Den nye BMW 5-serie bliver markant lettere og mere rummelig end den nuværende model

BMW har selv offentliggjort 'spionbillederne.' Det skyldes med stor sandsynlighed , at de ønsker at fastholde interessen hos de kunder, der er på vej ned til Mercedes og bytte deres gamle 5-serie til en ny E-klasse. Foto: BMW
BMW har selv offentliggjort 'spionbillederne.' Det skyldes med stor sandsynlighed , at de ønsker at fastholde interessen hos de kunder, der er på vej ned til Mercedes og bytte deres gamle 5-serie til en ny E-klasse. Foto: BMW
Følg Biler

Den nye Mercedes E-klasse er blevet rost til skyerne af det samlede korps af bilanmeldere og er allerede en succes hos forhandlerne.

Det er måske årsagen til, at BMW har følt sig nødsaget til at afsløre, at en helt ny 5-serie er lige om hjørnet og endda vise formummede billeder af den.

Illustrationerne dokumenterer en såkaldt opmålingstest, der har gjort udviklingsfasen lettere, da man simpelthen kan overføre alle mål til en 3D-model og dermed kan den nye 5-serie hurtigere blive gjort klar til serieproduktion.

Kunderne må vente
BMW har ifølge tyske Auto Bild tænkt sig at offentliggøre den færdige 5-serie i slutningen af året med de første leveringer til foråret 2017. I første omgang som sedan, mens stationcarversionen Touring har premiere i efteråret 2017.

Se den nye konge i luksusklassen  

Den tyske fabrik har angiveligt arbejdet med at udvikle det nuværende formsprog, så vi skal ikke forvente nogen revolution i den retning.

Til gengæld har ingeniørerne haft travlt. Bilen er blandt andet 100 kg lettere, har bedre aerodynamik og øget plads i kabinen.

Barsk topmodel
Motorprogrammet byder ikke på de store ændringer: Vi starter med 520i og 520 d med henholdsvis 184 og 190 hk, så det ser ikke ud til, at der kommer en trecylindret, downsized benzinmotor i 5-serien.

BMW gør grin med Tesla: I er alt for langsomme  

Der skulle desuden være en række sekscylindrede dieselmotorer undervejs med helt op til 408 hk i en 550d, mens benzinmotorerne topper ved en kommende M5, der skulle få 600 hk fra en V8 turbo.

På vej er også en opladelig hybridversion med firecylindret benzinmotor, der sammen med et kraftigt batteri sikrer i alt 326 hk og en elektrisk rækkevidde på helt op mod 100 kilometer.

BMW tilbyder også en feature, der muliggør en form for selvkørende bil ved hastigheder op til 130 km/t, altså i stil med det system, som ærkekonkurrenten Mercedes E-klasse tilbyder og som en ny Audi A6, der også kommer næste år, med garanti også vil kunne leveres med.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+