BMW’s nye karbon-flagskib

Den nye topmodel fra BMW er spækket med højteknologi. Læs om den her

Karbonforstærket plast gør bilen 130 kg lettere
Karbonforstærket plast gør bilen 130 kg lettere

Den nuværende 7-serie er stor og luksuøs. Men den er gammel, og en ny er langt om længe på vej. Var der tale om en fødsel, ville lægerne ha' sat den i gang for længst. Men nu er den lige om hjørnet.

Men hvordan skiller man sig ud fra flokken i en tid hvor selv billige biler kan alt og har radar, 8-tommer-skærme og internetopkobling?

Bygger noget der kan mere endnu er det åbenlyse - og måske lidt forventelige svar. Personligt havde jeg håbet på en bil, som gik sine egne veje og ville være lige så modig som BMW i3 og i8. Og BMW'en er da også avanceret, og delvis opbygget i aluminium og kulfiber,dog ikke i samme rå mængder som den to elektriske brødre.

Se også: Bilafgifter: Mikrobiler er skurken

Men man har taget karbonplasten i brug og dermed barberet i alt 130 kilo af vægten i forhold til forgængeren- hjulpet af andre slankeøvelser.

Fjernstyring
Som noget nyt kan bilen fjernstyres, når der skal parkeres vanskelige steder, præcis som James Bonds selvkørende bimmer gjorde det i 1997 i filmen Tomorrow Never Dies. Bagsædepassagererne kan surfe på nettet eller se en film og samtidig få massage i de ventilerede massagesæder.

Sådan skal en ministerbil tage sig ud fra bagsædet. Se flere billeder i toppen af artiklen
Sådan skal en ministerbil tage sig ud fra bagsædet. Se flere billeder i toppen af artiklen
 

Pas på langemanden
Ringer telefonen kan føreren afvise eller acceptere opkaldet ved at vifte med hånden foran den indbyggede touchscreen. En 3D-sensor aflæser og analyserer håndbevægelserne. Man kan også skrue op og ned for stereoanlægget, og man kan parre en bestemt bevægelse med en bestemt funktion. Så tænk over, hvad der skal ske, når du stritter med langemanden.

Se også: Bilen parkerer selv – du styrer den fra telefonen

Krystalkugle
Og der er mere endnu. Mobiltelefonen kan, via en holder i midterkonsollen, oplades trådløst, hvilket ifølge BMW ikke tidligere er set i en serieproduceret bil.

Regn i øvrigt med, at de teknologiske spring, BMW laver her vil sive ned gennem modelrækkerne til 3-, 1-serie og Mini.

Topfart - 14. jun. 2015 - kl. 13:38 Nissans mærkelige racer

Så skal der kysses
Når mørket falder på, forbedrer du dine chancer for en vellykket afslutning på en romantisk aften, når LED-moduler imiterer en lysende stjernehimmel på panoramaglas-taget. Hvis du altså har købt den lange version (14 cm mere benplads til bagsædepassagererne) og investeret i den rigtige ekstrapakke.

Laserlys er ca. 30 procent mere energieffektiv end LED- forlygterne
Laserlys er ca. 30 procent mere energieffektiv end LED- forlygterne
 

Når vi snakker om lys, så kan den nye BMW 7-serie også fås med laserlys, som bruger mindre energi end standard LED-lamperne og oplyser vejen helt op til 600 meter frem.

Nyt motorer
BMW 7-serien fås med en nyudviklet V8-motor og sekscylindrede rækkemotorer. Som standard kommer alle modeller med ottetrins Steptronic automatgear og opfylder EU6-normen.

BMW 730d: Sekscylindret dieselmotor med 265 hestekræfter og acceleration fra 0-100 km/t på 6,1 sekunder. Bilen kører 22,2 km/l og kan også fås med firehjulstræk (xDrive).

BMW 740i: Sekscylindret benzinmotor med 326 hestekræfter, 0-100 km/t på 5,5 sekunder, 15,2 km/l.

BMW 750i xDrive: V8-benzinmotor med 450 hestekræfter, 0-100 km/t på 4,4 sekunder, 12,4 km/l.

Pluginhybrid med 326 hk
Endelig er der pluginhybriden BMW 740e med eDrive-teknologi, som kombinerer en firecylindret benzinmotor med en elmotor. Tilsammen yder de to 326 hestekræfter. Bilen har et kombineret forbrug på 47,6 km/l og en CO2-udledning på kun 49 gram per kilometer, hvor de andre modeller har fra 119 til 189 gram per kilometer. Bilen kan køre op til 40 km på ren el, med en tophastighed på 120 kilometer i timen. BMW 740e bliver lanceret i 2016, hvor de andre modeller kan fås til oktober.

Køb til efteråret
Sikkerhedspakken i BMW 7-serien indeholder blandt andet vognbaneassistent med sidekollisionsbeskyttelse, advarsel for kollision bagfra samt krydsende trafik, udvidet køassistent (semi-automatisk kørsel) samt aktiv fartpilot med Stop&Go, som tilpasser sig den tilladte hastighed via Speed Limit-funktionen. Ligeledes fås den nyeste generation af Surround View, som nu også inkluderer 3D-oversigt.

BMW 7-serien har verdenspremiere på Frankfurt Motor Show i september, hvor priserne bliver offentliggjort. 7-serien produceres på BMW-fabrikken i Dingolfing i Tyskland.

1 af 5 Selvparkerende. Bilen manøvreres frem og tilbage med BMW Display Key
2 af 5 Laser-forlygter oplyser vejen 600 meter frem
3 af 5 Executive Lounge omfatter klimaautomatik, sædeventilation og bagsæder med massagefunktion
4 af 5 Sådan kan en gearvælger også se ud
5 af 5 Karbonforstærket plast gør bilen 130 kg lettere
33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere