Brug fartpiloten til at spare penge

Der er markante brændstofbesparelser at hente ved at lære at bruge din fartpilot rigtigt. Læs de gode råd her

Det er kun få procent af Fiesta-ejerne, der tilkøber fartpilot ved levering, mens seks ud af ti Focus-ejere vælger udstyret. (Foto: Ford)
Det er kun få procent af Fiesta-ejerne, der tilkøber fartpilot ved levering, mens seks ud af ti Focus-ejere vælger udstyret. (Foto: Ford)

Der ligger en skjult pengemaskine i din bil. Rigtig mange biler i den stadigt mere populære miniklasse kan nu fås med fartpilot - enten som standard- eller ekstraudstyr.

Og her er der penge at spare, hvis du bruger den rigtigt. Ikke alene kan du spare på diesel- eller benzindråberne – der er også større chance for at holde speederfoden i ro, hvis du skulle ryge ind i en af politiets mange nye fotovogne.

En vanesag
Selv om der ikke er lavet undersøgelser, tyder meget nemlig på, at alt for få bruger de muligheder, der er i fartpiloten. Det er udstyr, som er mere udbredt i mellemklassen og ofte standard i firmabilsklassen.

Uaaaagh ... hold fast. En ny type fartpilot sender fremtidens Porsche igennem svingene med næsten fuld fart. Formålet er at spare brændstof Biler - 9. jun. 2015 - kl. 06:55 Ny fartpilot sparer brændstof

- Det er mit indtryk, at mange ikke bruger fartpiloten. Det er lidt det samme som, at mange måske godt ved, hvordan de skal køre brændstoføkonomisk, men ikke gør det i praksis, lyder det fra Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør på FDM-Sjællandsringen.

Han kender ikke årsagen, men det handler i mange tilfælde om vane.

Søren Holten Jacobsen har en række råd til, hvordan du kan bruge fartpiloten bedst.

Spar på motorvejen
På almindelig landevej er kunsten at holde bilen på de lovpligtige 80 km/t i det højeste femte eller sjette gear og så sætte fartpiloten til.

Her kan hentes fem-ti procent på brændstofforbruget.

Se også: Hackere stopper Jeep på motorvejen

På motorvej er der meget at spare ved at gå fra 130 km/t til 110 km/t, fordi luftmodstanden er stor ved høje hastigheder. Faktisk hele 20 procent.

Så hvis du kan leve med at ligge konstant på 110 km/t, er der noget at tjene her – ligesom du kan hente noget ved at ligge konstant på 100 km/t i inderste spor ved fartgrænser på 110 km/t.

På landevej er der mest at hente ved at indstille fartpiloten til en konstant hastighed på 80 km/t. i højeste gear. Foto: Jens Overgaard
På landevej er der mest at hente ved at indstille fartpiloten til en konstant hastighed på 80 km/t. i højeste gear. Foto: Jens Overgaard
 

Søren Holten Jacobsen peger dog på, at der er tale om motorvej, hvor du lovmæssigt heller ikke må være til fare i trafikken. Så de nævnte tal er anbefalede mindsteværdier i godt vejr.

Bedst på lige strækninger
Først og fremmest gælder det om at være opmærksom og følge trafikken. Men det er nemmere at ligge konstant med 110 km/t. frem for 130 km/t. Der vil dog ofte være langsommere køretøjer, f.eks. lastbiler, i det inderste spor.

Bakker kan give udfordringer for fartpiloten, uanset om vi er på lande- eller motorvej, hvor besparelsen kan gå tabt, hvis ikke man tænker sig om.

- Fartpiloten er bedst, når den bruges på flade strækninger. Lad bare fartpiloten være slået til op ad lange bakker, men det kan være en fordel at slå den fra lige før stejle bakketoppe, siger Søren Holten.

Biler - 23. jun. 2015 - kl. 07:53 TV-test: Hva' ka' Opel Karl?

Generelt kan du dog spare på dråberne uden de store anstrengelser, men med få enkle råd. Det mest basale lyder på at komme op i fart og vælge det højeste gear rimelig hurtigt. For eksempel, når du kører på tilkørselsrampen til motorvejen. Her lyder rådet, at du skal accelerere med speederen halvt nede for at ramme det rigtige niveau.

Kan være søvndyssende
Fartpiloter har også en bagside.

- Hvis du kører lange stræk, er der risiko for at fartpiloten virker direkte søvndyssende, advarer instruktøren.

Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel at bruge teknologien på lange lige stræk – i op til timer.

Ture i Danmark, hvor vi stort set altid har mere begrænsede afstande, er dog ideelle forhold. De nye typer adaptive fartpiloter, som selv lægger afstand og følger hastigheden til den forankørende, nogle helt ned til køkørsel – er mere sikre.

Sparetips

Brug fartpiloten.

Hav en stabil fart ved 80 km/t i højeste gear på landevej.

Brug gerne fartpiloten op ad bakker, men slå den evt. fra lige før stejle bakketoppe.

Der er meget at hente ved at gå fra 130 km/t til 110 km/t på motorvej.

* * *

Priserne kan svinge kraftigt på fartpiloter

Danskerne har igen fået smag for lidt større biler.

Det betyder, at mange vender ryggen til mikrobilerne til fordel for de lidt mere rummelige minibiler i Polo-klassen, der samtidig er blevet mere voksne og har fået mere udstyr.

Der kan være gevinst ved at bruge fartpiloten rigtigt.
Der kan være gevinst ved at bruge fartpiloten rigtigt.
 

Mens meget få mikrobilmodeller kan fås med fartpilot, er der langt flere muligheder i miniklassen.

Skoda Fabia har således længe haft fartpiloten som standard – dog som en af få biler i klassen.

Hos Ford er det ekstraudstyr i en Fiesta til en merpris på 4000 kr., mens det i en Hyundai i20 kræver, at du går to udstyrsniveauer op fra en Active til en Trend, der koster 30.000 kr. mere end basismodellen og 15.000 kr. mere end mellemmodellen Active Plus. Fiesta har siden 2008 kunnet fås med fartpilot. Det er dog kun få procent af kunderne, der vælger at opgradere til en fartpilot i en Fiesta.

Så ser det straks lidt anderledes ud, når vi går en klasse op. Merprisen i en Focus Trend er 5000 kr., og her er det seks ud af ti nybilkøbere, der vælger at opgradere til en fartpilot.

Flere i mellemklassen
- Fiesta er mest en bybil, og derfor er der forholdsvis få, som tilkøber fartpilot, samtidig er vi i en bilklasse, hvor prisen betyder ekstra meget. Jo større bilen er, jo mere vil ejerne ofre på den, siger Lene Dahlquist, pressechef, Ford Danmark.

Hvis din bil ikke er født med fartpilot, skal du huske, at den både giver bedre komfort, forbedrer brændstoføkonomien – og måske gør, at du kan undgå en fartbøde.

Men merinvesteringen tjener sig ikke hjem fra den ene dag til den anden, konstaterer Søren Holten Jacobsen.

- Hvis du bruger 4000 kr. ekstra på en fartpilot, så går der måske nogle år, før den er tjent hjem, siger han.

Viften af muligheder vokser med bilstørrelsen.

I Ford Focus fra Titaniumudstyrsniveauet kan du også vælge en aktiv fartpilot, der lægger en vis afstand til forankørende. Den koster 16.000 kr.

58 kommentarer
Vis kommentarer