Annonce:
Annonce:

Brugte mikrobiler er en god investering

Danskerne er vilde med mikrobiler, men bilproducenterne har de seneste par år sendt færre af dem på vejene. Derfor er det både oplagt og økonomisk fornuftigt at anskaffe sig en brugt

Produktionen af mikrobiler, der kører på benzin, er næsten gået i stå, for fremtiden kører på el. Mikrobilen Volkswagen Up! har taget konsekvensen, men man kan stadig købe den fornuftige bil brugt. Arkivfoto: VW
Produktionen af mikrobiler, der kører på benzin, er næsten gået i stå, for fremtiden kører på el. Mikrobilen Volkswagen Up! har taget konsekvensen, men man kan stadig købe den fornuftige bil brugt. Arkivfoto: VW
Annonce:
Følg Biler

Det er ikke andet end et par år siden, at man nærmest skulle sparke sig frem for bare mikrobiler på de danske veje.

De små, praktiske og driftssikre biler havde virkelig vundet danskernes hjerter, hvilket taler sit tydelige sprog, for samlet set var Volkswagen Up den mest solgte bil herhjemme i perioden 2009 til 2019.

Alene de fire første år efter den lillebitte bils lancering lå den nummer et på de danske salgslister.

- Der var mikrobiler her, dér og alle vegne, og bilproducenterne spyttede dem ud i en lind strøm. Ud over at være praktiske, især til bykørsel, og køre langt på literen, så fik man meget bil for pengene, også selvom den paradoksalt nok ikke var den største bil på vejen, siger Henrik Bollerslev, der er indehaver af Lindholm Biler & Leasing.

Små benzindrevne biler har fået kniven, siger Henrik Bollerslev. Privatfoto
Små benzindrevne biler har fået kniven, siger Henrik Bollerslev. Privatfoto
 

Annonce:

Men sådan er det ikke længere. Udbuddet af nye mikrobiler anno 2023 er forsvindende lille, og salget af dem er skrumpet både herhjemme såvel som i resten af Europa. Som en konsekvens af dette har flere og flere bilmærker også vinket farvel til de allermindste biler i sortimentet.

Forskellen på mikro- og minibil

  • En mikrobil er den mindste bil på markedet. Den har fire selepladser og typisk intet anhængertræk, kører langt på literen, er billig i ejerafgift og derfor økonomisk smart til bykørsel.

  • En minibil er lidt større end mikrobilen, og den har fem selepladser og anhængertræk. Den koster også lidt mere end mikrobilen, men har ellers samme kvaliteter. Det er den mest solgte størrelse bil herhjemme.

Produktionen stoppet
Det er allerede tre år siden, at Volkswagen-gruppen lod to af de tre populære trillinger, Skoda Citigo, Seat Mii og Volkswagen Up!, i benzinversionen udgå og kun fortsætte med Volkswagen Up! i benzin og el, samt Seat Mii i el. Året efter fulgte konkurrenterne efter, da produktionen af mikrobilerne Citroën C1 og Peugeot 108 lukkede og slukkede.

- Selvom mikrobilerne er utrolig populære, og der er solgt vanvittigt mange, så udleder de for meget og trækker producenternes samlede emissionsregnskab for meget op til, at det kan svare sig at producere flere fra ny. Derfor har de små benzindrevne biler fået kniven. I fremtiden kører de på el, siger Henrik Bollerslev.

Men det betyder langtfra, at det er slut med mikrobilerne på de danske veje, for brugtbilsmarkedet boomer med mikrobiler, og her kan man tilmed komme langt for sine penge.

Citroën C1 er en af de populære mikrobiltrillinger, der i en årrække blev produceret rigtig mange af. Brugtpriser fra 65.000 kroner. Arkivfoto: Citroën
Citroën C1 er en af de populære mikrobiltrillinger, der i en årrække blev produceret rigtig mange af. Brugtpriser fra 65.000 kroner. Arkivfoto: Citroën
 

I 2023 kan man stadig købe disse mikrobiler fra ny

  • Fiat 500

  • Hyundai i10

  • KIA Picanto

  • Suzuki Ignis

  • Toyota Aygo X

  • Volkswagen up!

Annonce:

De populære trillinger
Der findes en bred vifte af brugte modeller inden for mikrobiler, men især tre har sat deres aftryk på vognparken. For selvom der af navn er tale om tre forskellige biler, så er de trillinger, og præcis som med trillinger af kød og blod er forskellene på dem ganske få.

- De populære trillinger er Volkswagen Up!, Skoda Citigo og Seat Mii, hvor det især er Up, der har domineret markedet som den mest solgte bil i flere år i træk, siger Henrik Bollerslev.

- Som uvildig fagperson, uafhængig af interesser, kan jeg med hånden på hjertet sige, at der ikke er nogen nævneværdig forskel rent kvalitetsmæssigt på de tre modeller. Up’en tiltaler designmæssigt måske flere med den store bagrude, hvor Skodaen er lidt mere fodformet at se på, men det er smag og behag. Det er jo i bund og grund samme bil, man får.

Fordi første generation af trillingerne har været på markedet i mange år efterhånden, smitter det også af på prisen. En bil fra mellem 2015 og 2017, og altså forholdsvis ny, kan fås fra 25.000 og op til 60.000 kroner brugt.

Udbuddet af elektriske mikrobiler er stadig småt, men Renault Zoe er et godt bud på en smart lille bybil, der kører på el. Arkivfoto: Renault
Udbuddet af elektriske mikrobiler er stadig småt, men Renault Zoe er et godt bud på en smart lille bybil, der kører på el. Arkivfoto: Renault
 

Annonce:

Endnu et sæt trillinger
Det er dog ikke kun Volkswagen, der sendte trillinger på gaden. Også Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo er i og for sig samme mikrobil.

Her er der heller ikke nogen nævneværdig forskel at bemærke, når man åbner kølerhjelmen, mener Henrik Bollerslev fra Lindholm Biler & Leasing.

- Toyota som brand står nok i manges øjne stærkere end de to andre, men alle tre er pålidelige og modstandsdygtige små biler, man sagtens kan købe brugt og vide, at man får valuta for sine sparepenge, siger han.

Også her svinger priserne på brugtvognsmarkedet og afhængig af, hvilken model man gerne vil have, kan de fås for et sted mellem 65.000 kroner og op til 80.000 kroner for en bil, der har kørt rundt i under ti år på de danske veje.

Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
 

Annonce:

Fætter-kusine-bilerne
Endelig vil Henrik Bollerslev også gerne fremhæve to biler, der ikke er tvillinger, men i hvert fald beslægtet på fætter-kusine-niveau. Hyundai i10 og Kia Picanto kommer nemlig fra samme koncern, men fremstår som to forskellige modeller, selvom der ikke er nogen nævneværdig forskel på dem, hverken teknisk eller kvalitetsmæssigt.

- Igen to mikrobiler, der præcis som de øvrige scorer højt på at være billige i drift og ejerafgift, køre langt på literen og have en størrelse, der gør det fordelagtigt at have i byerne og som bil nummer to, siger han.

Begge modeller er stadig i produktion, hvis man drømmer om at få en frisk fra fabrikken, men økonomisk er der selvfølgelig penge at spare ved at købe en brugt.

Fremtiden er elektrisk
Selvom mange af mikrobilerne i dag kun kan fås brugt, så spår Henrik Bollerslev dog, at de vil genopstå - som elbiler.

- Lige nu er udbuddet af mikrobiler, der kører på el, begrænset. Det er VW Up! i el og Renault Zoe, der dog mere er en minibil, der dominerer markedet. Men ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere mikrobiler køre på el. Der er kun fordele ved, at de små bybiler bliver eldrevne, siger Henrik Bollerslev.

Der er rigtig mange penge at spare på den helt rigtige finansiering af bilkøbet. Bliv klogere lige her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: