Bugatti teaser for ny superbil – men de har glemt det vigtigste

Snart præsenterer Bugatti den længe ventede afløser for superbilen Veyron. Allerede nu har de offentliggjort en video – men den giver desværre flere spørgsmål end svar

Bugatti har lavet en nytårshilsen til alle deres bilfanatiske fans. Der er bare ingen bil. Se videoen her. (Video: PR)

Det er efterhånden mere end 10 år siden, Bugatti senest tiltrak sig den helt store opmærksomhed. Dengang var det Veyron, som med sit nakkevridende design og et øredøvende monster af et 16-cylindret kraftværk under motorhjelmen blæste alle konkurrenterne af banen.

Se også: Svenskerne jubler: Volvo-salg slår imponerende rekord

Topfarten på mere end 400 km/t sikrede den vanvittige model titlen som verdens hurtigste bil, og trods en pris på omkring 15 millioner kroner blev den eksklusive supersportsvogn en særdeles eftertragtet model.

Hurtig arv skal løftes
Men nu er Bugatti altså lige på trapperne med en ny supersportsvogn, som skal endnu en gang skal sikre titlen som verdens hurtigste bil. Navnet er Chiron. Så meget ved vi. Det synes dog også sikkert, at der fortsat vil ligge en 8-liters motor med 16 cylindre i bilen, som samlet set forventes at yde knap 1500 hk.

Chris Evans har tilsyneladende store samarbejdsproblemer i rollen som den nye vært på Top Gear. Flere ansatte på programmet har sagt op siden hans ansættelse. (Foto: Ian West, AP) Bilnyheder - 6. jan. 2016 - kl. 15:33 Kaos før premiere: Evans ego truer med at ødelægge Top Gear

Tophastigheden siges at være på over 450 km/t, og dermed skulle Chiron være i stand til at slå nogle af de uofficielle hastighedskonger, Hennesey Venom GT og Koenigsegg One:1, som med hastigheder på omkring 435 km/t har forsøgt at udfordre Bugatti.

Hvor er bilen?
Nå, men tilbage til den for nyligt offentliggjorte film fra Bugatti. Det er en nytårshilsen til bilmærkets fans, som er en teaser for den nye Chiron. Desværre for alle de forventningsfulde fans og bilentusiaster er det ikke meget, man får ud af at se den fine video. I hvert fald ikke hvis det var bilen, man håbede på at få et glimt af.

Se også: Landsret slår fast: P-pladser til elbiler er ikke kun for elbiler

Bugatti har nemlig proppet videoen med vand, lava, jetjagere, astronauter, dykkere, slanger og en masse flotte effekter. Men ikke én eneste gang får man bare et glimt af bilens silhuet.

Således må vi fortsat væbne os med tålmodighed indtil begyndelsen af marts, hvor Bugatti har lovet at løfte sløret for bilen på dette års udgave af biludstillingen i Geneve.

Henrik Fisker stod i sin tid som designchef hos Aston Martin blandt andet bag den smukke DB9. (Foto: Thomas Sjørup) Bilnyheder - 7. jan. 2016 - kl. 19:00 Dansk designer sagsøger Aston Martin for 100 mio. dollars

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere