Concorde genfødt som Aston Martin

Aston Martin Bristol har eksklusivt skabt 10 sportsvogne som en hyldest til Concorde

Som en del af Aston Martin Wings Serie har bilproducenten nu skabt en sportsvogn inspireret af den ikoniske Concorde. Foto: Aston Martin
Som en del af Aston Martin Wings Serie har bilproducenten nu skabt en sportsvogn inspireret af den ikoniske Concorde. Foto: Aston Martin

Man skal aldrig lade chancen for at fejre et jubilæum gå sin næse forbi. Det ved bilproducenten Aston Martin. Derfor fejrer de 50 års jubilæet for Concordes første flyvetur med den eksklusive DBS Superleggera Concorde Special Edition.

Det supersoniske flys sidste flyvetur var i 2003. Flyet var ikke rentabelt. Man kunne flyve fra London til New York på 3 timer og 30 minutter, men samtidig brugte flyet 25.000 liter brændstof i timen - tre gange så meget per passager som på et traditionelt fly. Concorden havde kun plads til omkring 100 passagerer.

Men Aston Martin har ikke glemt oplevelsen af at flyve med superflyet. Derfor har de i en hyldest til Concorde fundet inspiration i flyets design.

- Concorde havde det hele for sine passagerer. Hastigheden, kraften, prestigen, skriver Aston Martin i en pressemeddelelse.

Se også: Flyv fra England til Australien på fire timer

Topfart på 338 km/t
DBS Superleggera Concorde er udstyret med nøje udvalgte detaljer. Hver udgave vil indeholde titanium fra kompressorblade, som har siddet i motorer på tidligere Concorde-fly i British Airways’ flåde.

British Airways’ kendte røde, hvide og blå farver bliver en integreret del af den nye bils design, og hver model af biltypen er endvidere udstyret med et unikt registreringsnummer, som er godkendt af de britiske luftfartsmyndigheder.

Sådan ser verdens hurtigste elbil ud. Foto: Aspark Biler - 13. nov. 2019 - kl. 07:03 Tag den, Tesla: Her er verdens vildeste elbil

- Det er kun passende for vores britiske bilmærke at hylde de fantastiske præstationer, som talentfulde og ambitiøse forskere, ingeniører, designere og flyarbejdere gjorde ved at skabe Concorde, siger Marek Reichman, Executive Vice President and Chief Creative Officer, Aston Martin Lagonda, i en pressemeddelelse.

Ifølge livsstilsmagasinet Robb Report vil sportsvognen koste 423.000 dollars (2.801.576 kroner), hvilket er 124.000 dollars (841.151 kroner) mere end en almindelig version af bilen koster.

DBS Superleggera kører med 5,2-liters biturbo V12 med 725 hk, 900 Nm og en topfart på 338 km/t. 0-100 km/t tager 3,4 sek. og 0-160 er overstået på 6,4 sek.

1 af 14 Foto: Aston Martin
2 af 14 Foto: Aston Martin
3 af 14 Foto: Aston Martin
4 af 14 Foto: Aston Martin
5 af 14 Foto: Aston Martin
6 af 14 Foto: Aston Martin
7 af 14 Foto: Aston Martin
8 af 14 Foto: Aston Martin
9 af 14 Foto: Aston Martin
10 af 14 Foto: Aston Martin
11 af 14 Foto: Aston Martin
12 af 14 Foto: Aston Martin
13 af 14 Foto: Aston Martin
14 af 14 Som en del af Aston Martin Wings Serie har bilproducenten nu skabt en sportsvogn inspireret af den ikoniske Concorde. Foto: Aston Martin
30 kommentarer
Vis kommentarer