Derfor hitter sjælden dansk Bobbel i udlandet

En unik Volkswagen Type 1, bedre kendt som Bobbel, kommer snart under hammeren på dansk auktion – se hvorfor flere internationale medier er så vilde med den

Den blå 1974 VW Type 1 sælges på auktion den 28. og 29. maj med oprindelige dæk og olie og et helt ubrugt værktøjssæt. (Foto: Silverstone Auctions)
Den blå 1974 VW Type 1 sælges på auktion den 28. og 29. maj med oprindelige dæk og olie og et helt ubrugt værktøjssæt. (Foto: Silverstone Auctions)

Verden over sidder bilentusiaster nu og sukker efter en helt særlig Volkswagen Bobbel.

En lang række internationale medier har nemlig vist stor interesse for bilen, som skal på auktion i Aarhus senere på måneden.

Se også: Sjælden chance: Bliv blæst igennem i fem superbiler  

Bilen er fra 1974 og tiltrækker meget opmærksomhed for sin næsten helt nye stand. Den har nemlig kun kørt 90 kilometer i hele sin 42-årige levetid.

Kørt som kirkekaret
Den eftertragtede Bobbel blev sidst kørt i 1978 og har siden stået i en lade. Den tidligere ejer, Armando Sgroi, var ikke meget for at køre og foretrak i mange år at gå. Men da gåturen mellem hans hjem og kirken blev for besværlig for den ældre herre, blev Boblen valgt som transportmiddel.

Bilen blev dog kun kørt de korte søndagsture mellem hus og kirke i de fire år, den var på de italienske veje i Genoa.

I USA er den lille, lyseblå bil havnet i medier som Carscoops og Car and Driver, der begge fortæller om bilens historie.

Se også: Top Gear er tilbage: Nu ligger premiere-dato fast  

Medierne er fascinerede af bilens næsten helt nye stand, men hos Car and Driver stiller man dog spørgsmålstegn ved, om den næste ejer overhovedet tør sætte sig bag rattet på en bil, der har holdt stille i så mange år.

– Med kun 90 kilometer på tælleren, er der rimelig god chance for, at køberen ikke har lyst til at tilføje mange flere kilometer på kilometertælleren, skriver bloggen.

Trænger til et olieskift
Også i den svenske avis Expressen har den lille bil trukket overskrifter.

– Nu og da dukker der biler op, som ikke bør kunne eksistere – ligesom denne Bobbel fra 1974. Med kun 90 kilometer på tælleren er den næsten i ny stand, skriver avisen.

Se også: Dødsfælde: Sikkerheden i flere nye biler får bundkarakter

Snart bliver bilen solgt med sin oprindelige olie og de oprindelige dæk på auktionen hos racerfestivalen, Classic Race Aarhus.

Vil du have fingrene i den blå kirkekaret, kan du tage til auktionen den 28. maj og 29. maj.

Vær dog forberedt på at skille dig af med de estimerede 35.000-40.000 euro svarende til 260.000-297.000 kroner, som auktionshuset oplyser på deres hjemmeside.

Trafiksikkerhed eller pengemaskine? Meningerne er mildest talt delte i forhold til politiets fotovogne. (Arkivfoto: Mogens Flindt/Polfoto) Bilnyheder - 18. maj. 2016 - kl. 13:38 Politikere raser: Fotovogne skovler millioner ind  

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere