Diesel eller benzin? Det skal du vælge

Det store spørgsmål for potentielle bilejere er og forbliver, diesel eller benzin? Teknologierne ændrer sig løbende, så måske skal du overveje alternativet

Overvejer du at købe en dieselbil skal du tage dine kørevaner med i betragtningen. Dieselbiler egner sig nemlig bedst til lange motorvejsstrejkninger. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
Overvejer du at købe en dieselbil skal du tage dine kørevaner med i betragtningen. Dieselbiler egner sig nemlig bedst til lange motorvejsstrejkninger. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)

Mange tror, at dieselbilen altid er det billigste og derfor også det bedste valg. Især hvis man kører langt. For med diesel kører man jo længere på literen, og brændstoffet er betydeligt billigere.

Men teknologierne udvikler sig hastigt, og med ejerafgifter, reparationspriser og dine kørselsbehov taget i betragtning, skal du måske overveje alternativet, før du bare køber det samme som sidst.

Køb og salg
For mange er den største bekymring økonomien. Hvordan sparer jeg flest penge på min bil?

Hvis du er interesseret i en dieselbil, sparer du sandsynligvis ikke på selve købet. Der er nemlig postet mange penge i udviklingen af dieselbiler de seneste år, og det presser nu også købsprisen op, skriver magasinet Auto Express.

Se også: Efterlod hylende sjov besked og blev tilgivet uheld  

Det betyder også, at erstatningsdele og reparationer vil være dyrere end på en benzinbil, men du kan til gengæld forvente en større profit og lidt tykkere pengepung, når du skal sælge bilen igen om nogle år.

Den højere købepris og den dyrere teknologi afspejler sig nemlig også i gensalgsprisen.

Glem ikke afgifterne
Spørgsmålet om økonomi handler dog også om meget mere end blot købs- og salgspriser, og hvor langt den kan køre på literen. For mens dieselbilen kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, er der andre omkostninger, som kan blive glemt i farten.

Som fremtidig bilkøber skal man blandt andet være opmærksom på, hvad man kan komme til at betale i ejerafgifter.

Dieselbiler er generelt dyrere end benzinbilerne i afgifter, og forskellen kan være meget stor.

Eksempelvis er den halvårlige ejerafgift for benzinkøretøjer, der kan køre mellem 16,7 og 18,1 kilometer på literen, på 890 kroner. Til sammenligning skal du af med 2660 kroner hvert halve år for en dieselbil, der kører mellem 17,3 og 18,7 kilometer på literen.

Se også: Nyt våben: Kriminelle skal frygte narkohund på fire hjul  

Hvis du vil spare på dine ejerudgifter skal din dieselbil helt op og runde mere end 32,1 kilometer på literen. Her skal du nemlig kun betale 130 kroner på halvårlig basis. Her er afgiften mindre end for de billigste benzinbiler, der koster 310 kroner hvert halve år i ejerudgifter, hvis den kører mindst 20 kilometer på literen.

Du kan tjekke afgiften på din nuværende eller kommende bil hos FDM her.

Motorvej eller bykørsel?
Udover økonomi er dine kørevaner også meget vigtige, når du skal vælge motor til din næste bil. Har du langt til arbejdet og gerne lange strækninger på motorvejene, kan dieselbilen være det bedste match.

Se også: Volvo pumper 600 hk i ny eksplosiv sportsvogn  

Dieselmotoren kører normalt med færre omdrejninger i minuttet end en benzinbil, men dieselbilen har et forholdsvist højt omdrejningsmoment. Dieselbiler er derfor meget fleksible, selv i de højere gear. Du kan derfor også nøjes med færre gearskift, når du kører på motorvejen.

Er du til gengæld typen, der skal køre i byerne og skal have mere gang i gearkassen, kan en benzinbil være at foretrække. Men med ny teknologi i form af turboladere, der giver større kraft ved færre omdrejninger, kan benzinmotorer efterhånden også efterligne kørselsoplevelsen i en dieselbil.

Se også: Hård kamp: Her er finalisterne til Årets Brugtbil  

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen