Annonce:
Annonce:

Disse dieselbiler forbydes i København

Med en nylig beslutning i Københavns Kommune er dieselbiler af ældre dato på vej ud af hovedstaden. Vi giver her klarhed over, hvad det betyder for dieselbilernes fremtid

Det kan snart være slut med ældre dieselbiler i København - og på sigt også i resten af landet. Arkivfoto: Jens Dresling
Det kan snart være slut med ældre dieselbiler i København - og på sigt også i resten af landet. Arkivfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Biler

Tilbage i marts besluttede Folketingets politikere, at fem af landets største kommuner fremover har mulighed for at skærpe de såkaldte miljøzonekrav, så det bliver forbudt at køre i dieselpersonbiler uden partikelfilter i visse områder.

For nylig slog Københavns Kommune så til og vedtog, at den nuværende miljøzone fremover også skal omfatte dieselpersonbiler uden partikelfilter.

 Dermed bliver hovedstaden snart lukket land for ejere af de ældste dieselpersonbiler.

- Vi ønsker at gøre København til en grønnere by og nedbringe udledningen af CO2 og NOX. Og her er det en del af værktøjskassen at forhindre ældre dieselbiler uden partikelfilter i at køre ind, lød det fra Mette Reissmann (S), medlem af miljø- og teknikudvalget, på et pressemøde i juni.

Hvis økonomien ikke lige tillader et bilskifte, kunne en delebil-ordning være løsningen, påpeger Mette Reissmann. Arkivfoto: Stine Tidsvilde
Hvis økonomien ikke lige tillader et bilskifte, kunne en delebil-ordning være løsningen, påpeger Mette Reissmann. Arkivfoto: Stine Tidsvilde
 

Annonce:

Forskere fra Aarhus Universitet har tidligere estimeret, at der er omkring 15 for tidlige dødsfald som følge af al vejtrafik i Københavns Kommune.

- De skærpede miljøzoner vil derfor yde et bidrag til at mindske dette, forklarer seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet.

Socioøkonomisk kritik fra FDM
I praksis vil forbuddet mod de ældre dieselbiler indbefatte de såkaldte Euronorm 4-biler, der typisk er fra 2009 eller ældre, og som ikke har fået eftermonteret et partikelfilter.

Ifølge Bilstatistik er der 77.600 af dem på landsplan, hvoraf omtrent 4300 er indregistreret i København og på Frederiksberg.

Som det fremgår af FDMs hjemmeside, har kommunernes miljøzoner hidtil kun omfattet de ældste lastbiler og fra 2020 varebiler og biler med såkaldte papegøjeplader.

Annonce:

Det ventes, at forbuddet mod ældre dieselbiler i hovedstaden træder i kraft i løbet af efteråret 2023. Det skyldes, at der ifølge lovgivningen på dette område skal gå ni måneder fra kommunalbestyrelsens beslutning, inden de nye regler må træde i kraft.

Netop FDM har til gengæld været ude og kritisere forbuddet - ikke fordi man vil beholde de ældre dieselbiler på hovedstadens veje, men af socioøkonomiske årsager.

Til Ekstra Bladet fortæller FDMs chefkonsulent Dennis Lange, at organisationen grundlæggende bakker op om, at de ældre persondieselbiler uden partikelfilter nu inddrages i miljøzonerne.

- Det giver god mening ud fra et miljømæssigt perspektiv, siger han og uddyber så:

- Vi havde dog gerne set, at man havde holdt hånden under de bilejere, der bliver økonomisk ramt af dette og ikke nødvendigvis har råd til at eftermontere et partikelfilter eller skifte bilen til en nyere, forklarer Dennis Lange.

For mange bilmodeller gælder det, at der simpelthen ikke findes partikelfiltre på markedet, siger Dennis Lange fra FDM. Pressefoto: FDM
For mange bilmodeller gælder det, at der simpelthen ikke findes partikelfiltre på markedet, siger Dennis Lange fra FDM. Pressefoto: FDM
 

Højere skrotpræmie kan være en løsning
Chefkonsulenten påpeger, at nogle bilejere vil opleve, at der kan eftermonteres et partikelfilter til nogle tusinde kroner.

Annonce:

- Men i mange tilfælde vil det være uforholdsmæssigt dyrt eller umuligt, da der ikke findes filtre på markedet til mange bilmodeller, siger Dennis Lange.

Ifølge FDMs chefkonsulent kunne en løsning for eksempel være, at ejerne af disse biler får mulighed for at få højere skrotpræmie eller en anden økonomisk kompensation.

Ejere af dieselbiler fra 2006 eller ældre i de seneste år har kunnet få en forhøjet skrotpræmie på 5000 kr. mod normalt 2200 kr.

- Vi efterlyste allerede dengang, at puljerne med højere skrotpræmie også omfattede Euronorm 4-dieselbiler, pointerer Dennis Lange.

Arkivfoto: Marius Renner
Arkivfoto: Marius Renner
 

Politiker opfordrer til delebiler
Chefkonsulenten fremhæver, at der tidligere har været rift om at få del i den højere skrotpræmie, som har været med til at få mange af de uønskede ældste dieselbiler af vejene.

Annonce:

- Nu strammer man grebet om Euronorm 4-bilerne, og så synes vi kun, det er rimeligt, hvis ejerne af dem også får mulighed for at få højere skrotpræmie eller en anden økonomisk kompensation, siger Dennis Lange.

I Københavns Kommune er Mette Reissmann fra teknik- og miljøudvalget ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser om at besvare kritikken fra FDM. Til TV 2 har hun tidligere udtalt sig om kritikken:

- Er man så dårligt stillet, og bor man i København, og er der en risiko for, at privatøkonomien kommer til at briste, kan det være, at man burde overveje at benytte sig af delebiler, siger hun ifølge tv-stationen.

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
 

Stort potentiale
Tilbage på Aarhus Universitet ønsker seniorforsker Steen Solvang Jensen ikke gå ind i den debat.

- Vores fokus er de miljø- og helbredsmæssige konsekvenser, og vi har ikke særskilt viden om de sociale konsekvenser af miljøzoner, siger han.

Pressefoto
Pressefoto
 

Annonce:

Forskeren nævner, at man på universitetet tidligere har lavet en undersøgelse, der konkluderede, at dieselpersonbiler uden partikelfilter står for omkring 65 procent af partikeludledningen fra dieselpersonbiler.

- Så potentialet er derfor stort, konstaterer Steen Solvang Jensen.

I dag overholder Danmark EUs grænseværdier for luftkvalitet, som er juridisk bindende. Men WHO udgav i september 2021 opdaterede retningslinjer for luftkvalitet, som er anbefalinger og med langt lavere målværdier.

- EUs grænseværdier for luftkvalitet er under revision, og de forventes at komme i større overensstemmelse med WHOs nye anbefalinger. Det vil derfor lægge et pres på yderligere reduktion af luftforureningen i fremtiden, mener Steen Solvang Jensen.

Om forbuddet mod ældre dieselbiler i Københavns Kommune

  • Fra efteråret 2023 vil det ikke længere være muligt at køre dieselbiler af ældre dato ind i Københavns Kommune.

  • Ifølge FDM vil de nye regler ramme dieselpersonbiler med den såkaldte Euronorm 4, hvilket typisk vil sige biler fra 2009 eller ældre.

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
 

  • Der er registreret cirka 3.600 dieseldrevne personbiler, som ikke har partikelfilter, i Københavns Kommune og cirka 600 i Frederiksberg Kommune.

  • Kommunen forventer, at tiltaget med partikelfiltre på dieselpersonbiler giver en reduktion på omkring 40 procent i partikelforurening fra udstødning og ti procents reduktion af NOX fra udstødning i forhold til udstødningen fra alle køretøjer.

  • Har man en ældre dieselbil, kan løsningen være at få monteret et partikelfilter. Filteret har været et lovkrav for dieselbiler, som er indregistreret efter 1. januar 2011.

Kilder: Københavns Kommune, FDM og Berlingske

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dieselbiler - en uddøende race?

Det vil langsomt blive mindre og mindre attraktivt at køre dieselbil, siger Jan Lang. PR-foto: Bilbasen.dk
Det vil langsomt blive mindre og mindre attraktivt at køre dieselbil, siger Jan Lang. PR-foto: Bilbasen.dk
 

Bilbasens ekspert Jan Lang forklarer til Ekstra Bladet, hvordan fremtiden ser ud for dieselbilerne:

- På sigt vil dieselbilerne blive mindre og mindre værd.

- Det er dog ikke tilfældet i øjeblikket, hvor et lavt udbud af biler generelt holder værditabet nede på alle drivlinjer, herunder altså også dieselbilerne.

Annonce:

- Men med antallet af adgangsbegrænsende restriktioner, som byer og kommuner indfører - og ikke kun i Danmark, men i hele verden - så vil det blive mindre og mindre attraktivt at eje en dieselbil.

- Til sidst vil de køre i de få områder, hvor der ikke er restriktioner, og eventuelt i lande, hvor man ser mindre restriktivt på udledningen af dieselpartikler.

- Det er faktisk en tendens, vi allerede ser, hvor biler med de ældre eurostandarder for dieselmotorerne bliver eksporteret til lande uden for EU og til Afrika.


Står du foran et bilsalg, er denne artikel fyldt med gyldne tips om, hvordan du får den bedste pris.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: