Dyreste felt nogensinde: Her er de nominerede til Årets Bil

31 kandidater var i spil til de fem pladser i finalen – her er de fem nominerede til Årets Bil 2016

De fem finalister er fra venstre mod højre Opel Astra, Jaguar XE, Volvo XC90, Audi A4 og Mazda CX-3.
De fem finalister er fra venstre mod højre Opel Astra, Jaguar XE, Volvo XC90, Audi A4 og Mazda CX-3.

Medlemmer af Motorjournalisternes Klub Danmark, MKD, har i denne uge været samlet i Silkeborg, hvor 31 bilmodeller blev testet på Jyllandsringen og på vejene omkring den midtjyske racerbane.

Se også: Toyota tilbagekalder 6,5 millioner biler

Der er mange parametre at bedømme bilerne på, og det er op til journalisterne selv at definere kriterierne for at kunne komme med i finalen. Sidste år, da Citroën C4 Cactus løb med sejren, blev der i høj grad lagt væk på design, funktionalitet og ikke mindst prisen. Men i år ser det ud til, at jurymedlemmerne har lagt vægt på nogle andre kvaliteter.

Og de nominerede er…
Et gennemgående tema for de fem finalister er tilsyneladende sikkerhed, luksus og design. De nominerede til Årets Bil 2016 er:

  • Mazda CX-3
  • Jaguar XE
  • Volvo XC90
  • Audi A4
  • Opel Astra

De 19 jurymedlemmer fra en række danske medier kunne onsdag eftermiddag løfte sløret for de fem finaledeltagere, som i år udmærker sig ved samlet set at have en langt højere værdi end tidligere år.

– Det er nok det dyreste finalefelt, vi nogensinde har haft. Det er helt unikt, og det siger bestemt noget om markedets udvikling, lød det fra MKD-formand Mikkel Thomsager, der til daglig er chefredaktør på Bil Magasinet.

Mikkel Thomsager - chefredaktør på Bil Magasinet og formand for Motorjournalisternes Klub Danmark, MKD, præsenterer finalisterne til Årets Bil.
Mikkel Thomsager - chefredaktør på Bil Magasinet og formand for Motorjournalisternes Klub Danmark, MKD, præsenterer finalisterne til Årets Bil.
 

Finalister for millioner
Særligt Volvo XC90 trækker med en pris fra 1,2 millioner markant op i gennemsnitsprisen. Men også Jaguar XE, der har en pris fra 550.000 kr., ligger langt over niveau i forhold til finalisterne fra tidligere år.

Se også: Politi gennemfører razzia mod Volkswagen i Frankrig

– Jeg er naturligvis glad for at se Jaguar XE som en del af finalefeltet, men det understreger sådan set bare, at der allerede er sket en stor udvikling i premium-segmentet, hvor nye muligheder for leasing og finansiering gør bilerne nemmere at komme i nærheden af, siger Michael Lund, landechef for Jaguar.

Også hos Volvo har man svært ved at få armene ned efter afsløringen af de fem kandidater. Og selvom det er første gang nogensinde, at en bil som Volvo XC90 blander sig i finalefeltet, ser den danske pressechef ikke nødvendigvis en plads i finalen som den endelige destination.

Når man ser den nye BMW M2, er man ikke i tvivl om, at den er en del af den legendariske M-familie. (Foto: PR) Bilnyheder - 15. okt. 2015 - kl. 16:20 BMW's mindste muskelbundt rammer 270 km/t

– Det er et meget stærkt felt, og jeg tror, konkurrencen er helt åbent, så nu hvor XC90 er med i finalen, tror jeg også, den har en reel chance for at vinde. Der er mange af jurymedlemmerne, der har stemt på biler, som ikke er med i finalen, så det bliver spændende at se, hvad de stemmer på, når den endelige vinder skal findes, siger Jan Larsen fra Volvo.

Den endelige vinder af titlen som Årets Bil 2016 findes ved et arrangement 26. november.

14 kommentarer
Vis kommentarer