Efterlod hylende sjov besked og blev tilgivet uheld

En ung mand kunne for nylig vende tilbage til en ridset bil, men da han fandt gerningsmandens seddel, kunne han ikke lade være med at grine

Det er ikke sjovt at finde sin bil med en skade, som den ikke havde, da man forlod den. Men en seddel i forruden kan gøre stor forskel. (Arkivfoto: John P. /Flickr)
Det er ikke sjovt at finde sin bil med en skade, som den ikke havde, da man forlod den. Men en seddel i forruden kan gøre stor forskel. (Arkivfoto: John P. /Flickr)

Der er nok de færreste, der kan undgå at blive bare en smule frustreret, når de opdager, at en ukendt person er ’kommet til’ at forvolde skader på deres bil.

Men hvis gerningsmanden efterlader en tilpas sjov besked, er det tilsyneladende muligt. I hvert fald i USA, hvor Twitter-brugeren Tcalloww efter et kort ærinde netop måtte æde synet af sin nu pludseligt bulede og ridsede bil.

Se også: Nyt våben: Kriminelle skal frygte narkohund på fire hjul

For mens de fleste af os nok ville efterlade en seddel med en undskyldning og relevante kontaktoplysninger, valgte gerningsmanden i denne situation en noget anderledes, men særdeles effektiv måde at håndtere situationen på.

Hudløst ærlig
På sedlen, som Tcalloww fandt, stod der nemlig følgende.

– Hey du. Jeg ramte din bil. Jeg efterlader denne seddel, fordi nogle så det og holder øje med mig. De kigger stadig. Sådan, nu kigger de væk. Min fejl. Ses!

Tcalloww syntes, at beskeden var så sjov, at han valgte at lægge billedet ud på Twitter, hvor det har fået enorm opmærksomhed.

Det er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end 40.000 gange og mere end 68.000 personer har smidt et ’like’.

Se også: Volvo pumper 600 hk i ny eksplosiv sportsvogn

Til opslaget skriver Tcalloww også, at han ikke er det mindste sur over skrammerne. Han synes nemlig, at sedlen er noget af det sjoveste, han nogensinde har oplevet.

Det anbefales dog stadig at vedlægge kontaktoplysninger, hvis du skulle komme til at ramme en andens bil. Det nok ikke er alle, der synes, at det er tilstrækkeligt at efterlade en sjov besked i lignende situationer.

Se også: Myndigheder slår alarm: Drop sex i selvkørende biler

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere