Annonce:
Annonce:

Elektrisk charmør er Årets Bil i Danmark

Titelvinder: Volkswagens elektriske nyfortolkning af det originale rugbrød løber med titlen som Årets Bil i Danmark 2023

Volkswagen ID.Buzz er Årets Bil i Danmark 2023. Her overrækker formand for Danske Motorjournalister, Karsten Lemche (tv.) prisen til Volkswagen Danmarks pressechef, Thomas Hjortshøj.  Foto: Lars Krogsgaard
Volkswagen ID.Buzz er Årets Bil i Danmark 2023. Her overrækker formand for Danske Motorjournalister, Karsten Lemche (tv.) prisen til Volkswagen Danmarks pressechef, Thomas Hjortshøj. Foto: Lars Krogsgaard
Annonce:
Følg Biler

Volkswagen har fået megen opmærksomhed og stor ros for mærkets nye elektriske fortolkning af det originale folkevognsrugbrød, kaldet ID.Buzz.

Nu har den elektriske familiebil også vundet titlen som Årets Bil i Danmark 2023. Det står klart, efter foreningen Danske Motorjournalister ud af et finalefelt på syv forskellige nye bilmodeller valgte ID.Buzz som vinderen af titlen i en historisk tæt kåring.

Kun et enkelt point adskilte nemlig ID.Buzz på førstepladsen og elbilen MG4 på andenpladsen. Prisen blev uddelt onsdag 30. november af Danske Motorjournalister på bilmuseet Haaning Collection i Bagsværd ved København.

Årets Bil i Danmark kåres af en jury på 20 motorjournalister, og prisen har været uddelt hvert år siden 1969.

Sådan blev resultatet

Arkivfoto: Tony Ding/AP Photo
Arkivfoto: Tony Ding/AP Photo
 

Sådan fordelte pointene sig til Årets Bil i Danmark 2023:

1. Volkswagen ID. Buzz - 119 point

2. MG 4 - 118 point

3. Renault Megane E-Tech - 89 point

4. Nissan Ariya - 86 point

5. BMW i4 - 66 point

6. Toyota bZ4X - 65 point

7. Toyota Aygo X - 57 point

Annonce:

At det blev en elbil, som kørte hjem med titlen for 2023 er ikke videre overraskende. Det er fjerde år i træk, at en elbil vinder titlen, og i det hele taget var finalefeltet næsten helt elektrisk, for seks af finalens syv biler var rene elbiler.

Kun den lille Toyota Aygo X, der endte på 7.-pladsen, kan fås med fossilmotor.

- I et felt af syv meget relevante bilmodeller skiller VW ID. Buzz sig ud på en sjældent set måde, så alle øjeblikkeligt lægger mærke til den.

- Det er dog ikke nok til en vinderplads, men her kommer en smart indretning, gode og stabile køreegenskaber samt et meget højt sikkerhedsniveau ind og fuldender billedet af en ægte vinderbil, siger jurymedlem Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør i FDM, og som havde ID.Buzz som sin favorit.

ID.Buzz er en ægte vinderbil, mener Søren W. Rasmussen. PR-foto
ID.Buzz er en ægte vinderbil, mener Søren W. Rasmussen. PR-foto
 

Tæt løb
Som nævnt var det blot ét point, som skilte VW ID.Buzz fra feltets nummer to, men topplaceringerne var ikke de eneste, som bød på spænding. Også på 5.- og 6.-pladsen var der næsten dødt løb med bare ét points forskel mellem bilerne.

Annonce:

- Med valget af VW ID. Buzz, og med MG 4 som en tæt nummer to, har vi endnu engang fået demonstreret den forandring, der netop nu sker i bilmarkedet, hvor elbilerne en efter en skubber de traditionelle brændstofbiler ud af markedet.

- Det er således fjerde år i træk, at en elbil kåres til Årets Bil i Danmark, siger Søren W. Rasmussen.

De tre seneste vindere var Hyundai Ioniq 5, VW ID. 3 og Tesla Model 3.

Sådan stemte Ekstra Bladet

MG4 Electric var Ekstra Bladets bud på Årets Bil. PR-foto
MG4 Electric var Ekstra Bladets bud på Årets Bil. PR-foto
 

Undertegnede er jurymedlem og derfor også stemmeberettiget.

Selvom jeg også synes, at ID.Buzz er en charmerende og velfungerende elbil, der passer godt til tiden, stemte jeg en anden elbil ind som min favorit.

Den prisvenlige, ja faktisk decideret billige, elbil MG4, som både kører godt, og som byder på rigtig meget udstyr, stod nemlig for mig som den samlet set bedste pakke.

Samtidig talte det også i min bedømmelse, at leveringstiden på ID.Buzz er meget, meget lang, mens det faktisk godt kan lade sig gøre at få fingrene i en MG4.

Stemmeafgivningen foregår sådan, at hvert jurymedlem skal fordele i alt 30 point.

Der må højst gives 10 point til én model, ingen biler må få samme antal point, og højst en bil må få 0 point.

Ekstra Bladets stemmer:

1. MG 4 - 10 point

2. Volkswagen ID. Buzz - 7 point

3. Renault Megane E-Tech - 5 point

4. Toyota bZ4X - 4 point

5. BMW i4 - 3 point

6. Nissan Ariya - 1 point

7. Toyota Aygo X - 0 point

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skal du vide om vinderbilen

PR-foto
PR-foto

Volkswagen ID.Buzz er bygget på bilgigantens platform til elektriske biler, og den kommer med en batteripakke på 77 kWh. Det giver en officiel rækkevidde på lige over 400 kilometer på en opladning.

ID.Buzz er ikke ligefrem den billigste bil i finalefeltet med en frapris på 490.000 kr.

Til gengæld får man også en enormt rummelig familiebil for prisen, og kan man ikke nøjes med de fem sæder, som ID.Buzz indtil videre kommer med, skal man vente med at bestille elbilen til næste år, hvor den lanceres i en længere udgave med plads til syv.

PR-foto
PR-foto

Annonce:

Volkswagen har ifølge FDM også planer om at sende firehjulstrukne udgaver på gaden, og det forventes også, at Volkswagen på et tidspunkt vil stille med en version med en større batteripakke, så rækkevidden vokser.

Ligesom det originale folkevognsrugbrød, som ID.Buzz er kraftigt inspireret af, kan den nye elektriske fortolkning både fås som person- og varebil, hvor sidstnævnte har tilnavnet Cargo.

Du kan læse hele Ekstra Bladets anmeldelse af ID.Buzz lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den indledende runde af kåringen

Arkivfoto: Niels Friis
Arkivfoto: Niels Friis
 

Når der skal findes en vinder af titlen som Årets Bil i Danmark, foregår det på den måde, at bilimportørerne af de forskellige mærker kan melde nye bilmodeller klar til den indledende runde.

Den foregår typisk ved FDM Jyllandsringen, hvor jurymedlemmerne får mulighed for at prøve bilerne på de smukke veje omkring Silkeborg, ligesom man også kan få lov at teste bilernes grænser på selve racerbanen.

Annonce:

I år var 19 biler fra mange forskellige bilmærker med, og efter et par dage med kørsel på og omkring FDM Jyllandsringen, blev finalefeltet på syv biler fundet efter afstemning fra de 20 jurymedlemmer.

Der er ingen krav til, hvilke kriterier jurymedlemmerne skal vælge ud fra.

For nogle jurymedlemmer vil det være nok, at en bil er fed og sjov, mens det for andre tæller mere, at vinderen er et godt køb, og for et helt tredje jurymedlem vil det være vigtigt, at bilen peger ind i fremtiden.

Ud fra finalefeltet på de syv biler findes den endelige vinder efter en ny afstemning fra jurymedlemmerne.

Mercedes-EQ EQXX vandt den særlige innovationspris. PR-foto
Mercedes-EQ EQXX vandt den særlige innovationspris. PR-foto
 

Herudover skal jurymedlemmer også stemme om tre særlige priser, nemlig innovationsprisen, bilglædeprisen og designprisen, og også her var Volkswagen dominerende med ID.Buzz.

Således vandt ID.Buzz både bilglæde- og designprisen, mens innovationsprisen blev vundet af konceptbilen Mercedes-EQ EQXX for at vise fremtiden for elbiler.

Hos Volkswagen Danmark vækker titelhøsten stor glæde.

Annonce:

- Det er stort, at ID.Buzz tildeles Årets Bil i Danmark 2023. At den samtidig hædres med designprisen og bilglædeprisen bekræfter, at vi har et unikt produkt i ID.Buzz.

- Den bliver en fantastisk ambassadør for den elektriske omstilling af Volkswagens flåde, siger Michael Ebeling, der er direktør for Volkswagens personbiler i Danmark.


Betragter du
din bil som et familiemedlem? Så skal du læse bilmekanikerens gode råd om vedligeholdelse lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: