Endegyldigt farvel til psykotisk giftslange

Efter 25 år på markedet er det på tide at sige farvel til den farlige og fantastiske Dodge Viper

Viper er en af de mest krævende sportsvogne i historien. Men nu er det desværre slut. Her ses Viper ACR. Foto: PR
Viper er en af de mest krævende sportsvogne i historien. Men nu er det desværre slut. Her ses Viper ACR. Foto: PR

Den amerikanske hugorms dage er talte.

Den lige dele sindssyge og fantastiske Dodge Viper vil ikke blive produceret efter 2016. Det skriver Carscoops.

Årsagen er dels, at salgstallene er meget lave. Sidste år blev der således kun solgt 676 biler, hvilket er langt fra at være rentabelt.

Samtidig er det umuligt for ingeniørerne at installere side-airbags i bilen – et krav som alle amerikanske biler ellers snart skal leve op til.

Netop i år er 25 året for introduktionen af Viper, som fra oprindelsen skulle være en moderne fortolkning af en anden amerikansk legende opkaldt efter en giftig slange – AC Cobra.

Netop derfor var det Carroll Shelby, manden der designede AC Cobra, der kørte Viper rundt for første gang i offentligheden ved racerløbet Indianapolis 500 i 1991.

Viper imponerede og skræmte folk dengang. Første model var RT/10, en roadster uden tag, men med en magtfuld 8-liters V10-motor med 406 hk og sindssyge 626 Nm.

Motoren var bjørnestærk og designet af Lamborghini, der på det tidspunkt var ejet af Chrysler, som også ejer Dodge.

Se også: Vildt tilbud: Kør ny Jaguar på verdenskendt racerbane  

Skræmmende acceleration
Motoren vejede 323 kg, som faktisk er en stor del af bilens samlede vægt på 1.490 kg.

I designet havde man forsøgt at gøre vægtfordelingen så optimal som mulig, så blandt andet batteriet er flyttet ud i bagagerummet.

På trods af ekstra vægt over bagakslen og massive 335/35-17 bagdæk, kan motorens store moment riste bagdækkene dagen lang, hvis ikke der sidder en erfaren chauffør bag rattet.

Viper havde nemlig hverken ABS-bremser, antispind eller ESC, og det har kostet mange overmodige chauffører mere end bare skrækken.

Viper er en giftslange, og den hugger, hvis den bliver provokeret.

Men kunne du finde ud af at betjene den kraftige motor og det 6-trins manuelle gear, så kunne Viper RT/10 runde 100 km/t på bare 4,7 sekunder - nok til at skræmme de fleste.

Topfarten var 266 km/t.

I 2012 introducerede man tredje generation, som desværre ser ud til at blive den sidste Viper.

Ligesom sine forgængere er den giftig, og det er derfor, den vil blive savnet.

Se også: Sportsstjerne sælger unikt 'rugbrød' med særlig historie  

1 af 3 Den originale Dodge Viper RT/10 blev introduceret i 1992. Foto: PR
2 af 3 Motoren er hjertet i Viper. Otte liter og 10 cylindre, og så er den faktisk udviklet af Lamborghini. Foto: PR
3 af 3 Viper er en af de mest krævende sportsvogne i historien. Men nu er det desværre slut. Her ses Viper ACR. Foto: PR
9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere