Få firmaet til at betale din strøm

Hvis din firmabil kører på strøm, kan du få betalt dine opladninger af firmaet - sådan gør du

Efter at have bokset med Skat i halvandet år har revisionsselskabet Deloitte i samarbejde med leverandøren af strøm til elbiler Clever formået at skabe lidt mere klarhed på området for beskatning af elbilen som firmabil. Selve elbilen beskattes lige som alle mulige andre firmabiler, men med elbilens benzin - strømmen - er det anderledes.

Skattefar vil naturligvis have strømmen beskattet, og nu er der udstukket regler for, hvordan den ansatte skal beskattes af strøm og opladning. Nu kan en virksomhed finansiere en ladeboks på medarbejdernes bopæl og vide med sikkerhed, hvordan den skattemæssigt skal behandles.

- Vi glæder os over at have været medvirkende til at skabe afklaring af den gråzone, der hedder beskatning af firma-elbil,  udtaler Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør i Clever.

Stikkontakt går ikke
Nu skulle det være ganske vist. En medarbejder kan ikke få dækket sit strømforbrug til en firma-elbil fra en almindelig stikkontakt i hjemmet som en del af fri bil beskatningen. Skat kræver, at der sættes en særlig ladeboks op med et ladestik, og at strømforbruget, der bruges til opladning af firma-elbilen, kan aflæses på en separat måler.

Skat vil herudover  beskatte medarbejderen af 56 procent af 20/25 procent af ladeboksens kostpris – en gang hvert år om led i fri bil beskatningen. Den løsning betragter Clevers direktør “som en tilfredsstillende løsning for vores kunder. ”

Han tror på, at denne skattemæssige afklaring betyder, at elbilen nu i højere grad også vil blive overvejet som firmabils-løsning i mange virksomheder, og at det bliver nemmere for leasingselskaber at lease elbiler ud som firmabiler i fremtiden.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere