Annonce:
Annonce:

Fartdjævel: - Det kilder i maven

Lille fartdjævel: Når komiker Tobias Dybvad er på en stille vej, kan han ikke lade være med at trykke på speederen

Den 41-årige komiker og Frederiksbergborger Tobias Dybvad er aktuel med stand-up showet 'Levemand'. Her ses han med sin kæreste, Marie Stegger Schmidt. Arkivfoto: Mogens Flindt
Den 41-årige komiker og Frederiksbergborger Tobias Dybvad er aktuel med stand-up showet 'Levemand'. Her ses han med sin kæreste, Marie Stegger Schmidt. Arkivfoto: Mogens Flindt
Annonce:
Følg Biler

- Interesserer du dig for biler?

- Det gjorde jeg ikke, da jeg var yngre. Jeg voksede op i byen, så det var nemmere at komme rundt med busser og tog. Mine forældre havde ikke engang bil. Men efter jeg selv fik kørekort, begyndte jeg lige så stille at blive glad for biler, og i dag elsker jeg at køre.

- Hvornår fik du kørekort?

- Det gjorde jeg, da jeg var 22 år. Der var begyndt at komme gang i min karriere som standupper, og jeg blev hyret til jobs rundt omkring i landet. Og der var det bare noget nemmere at komme hen til et job i Lemvig eller nå flere jobs på én aften ved selv at køre.

- Hvad var din første bil?

- Der gik ikke særlig lang tid, før jeg godt kunne se, at jeg måtte have min egen bil, og valget faldt på en rød Peugeot 306 fra 1993. Den virkede fornuftig, og det var, hvad jeg havde råd til på det tidspunkt.

Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock
 

Annonce:

- Jeg elskede den, men desværre havde jeg den ikke længe, før jeg kørte galt i den. Jeg kan ikke selv huske noget fra uheldet, men jeg har ladet mig fortælle, at jeg kørte frontalt sammen med en anden bil. Det var ikke min skyld, men bilen var totalskadet, og jeg selv måtte indlægges et par dage.

- Hvilken bil købte du så?

- Jeg var egentligt lidt ligeglad, men min ven fik mig overtalt til at købe en Audi 80. Den var 17 år gammel, men kørte perfekt. Den havde jeg, indtil jeg en dag så en leasingkampagne for en BMW 118d. På det tidspunkt var jeg begyndt at tjene godt, så jeg tillod mig at prøve den. Og så var jeg solgt.

- Det er bare noget helt særligt over at køre rundt i en helt ny og lækker bil. Et par år efter byttede jeg den ud med en BMW 4 Gran Coupé, og nu var det med alt det ekstraudstyr, der kunne proppes ind.

- Hvad kører du i dag?

- Selv om jeg elskede at køre BMW og ikke drømte om andre biler, så jeg en dag en bil med et helt specielt næsten futuristisk look. Det var en demo af Tesla Model X, og den skrev jeg mig straks op til.

Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock
 

- Hvilke tanker gjorde du dig om at rykke over i elbil?

Annonce:

- Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg selvfølgelig have en elbil, når rækkevidde og infrastruktur kunne følge med. Allerede da jeg prøvekørte den, vidste jeg, at den bil skulle jeg have, og så måtte jeg tage alt det praktiske bøvl hen ad vejen.

- Heldigvis viste det sig ikke at være så bøvlet igen. Og slet ikke hvis man som jeg også fik en privat ladestander. Det gør mig ikke noget, at jeg skal holde ind 20 minutter for at lade på vej hjem fra Jylland. Så får jeg en kop kaffe imens.

- Hvad har det gjort ved din køreglæde?

- Nu har jeg haft den i seks år, og jeg smiler stadig lige så stort, når jeg ser den, som da jeg fik den.

- Er du øm overfor den?

- Slet ikke. Jeg er hverken øm eller hys. Man må gerne krumme i den, og den bliver først vasket, når den virkelig trænger. Det gør mig ikke så meget. Fælgene er også malet sorte, så når de bliver ridset, kan man bare spartle dem op og male dem igen. Det er genialt.

- Hvad er vigtigst for dig ved en bil?

Annonce:

- Det er komforten, fordi jeg plejede at køre så meget med mit arbejde. Jeg vil sidde godt. Jeg nøjes gerne med en lidt mindre motor for til gengæld at få perforerede lædersæder, der køler ryggen. Der skal også være aircondition og bluetooth.

- Hvad lytter du til?

- For det meste musik, for jeg kan ikke koncentrere mig om lydbøger, mens jeg kører. Så hellere en god playliste på Spotify, så der er plads til tænke lidt tanker imens.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: