FDM advarer: Alvorlige fejl i hver anden slutseddel

Mere end halvdelene af forhandlernes slutsedler er så fulde af fejl og mangler, at FDM sidste år dumpede dem. Hver syvende slutseddel var så problematisk, at handlen helt blev frarådet

Der er oplysninger, der kan virke som bagateller, men kan have afgørende betydning, hvis der efterfølgende opstår uenighed om købet eller fejl på bilen. (Foto: PR)
Der er oplysninger, der kan virke som bagateller, men kan have afgørende betydning, hvis der efterfølgende opstår uenighed om købet eller fejl på bilen. (Foto: PR)

Fejl, mangler og ulovlige vilkår er fortsat mere reglen end undtagelsen i de slutsedler, bilkøberne får til underskrift. Det viser en gennemgang af de godt 1200 slutsedler, som FDM gennemgik i 2015.

Se også: Asiatisk offensiv: Hattrick fra Toyota og Kia på biludstilling

I 55 procent af tilfældene vendte FDM tommelfingeren nedad, og hver syvende slutseddel var så problematisk, at FDM helt frarådede bilhandlen.

- Det er vores oplevelse, at mange bilkøbere desværre tror, at en slutseddel er et standarddokument, hvilket langt fra er tilfældet. Vi finder stadig alt for mange alvorlige fejl og mangler i slutsedlerne, som i sidste ende kan koste bilkøberen dyrt, siger juridisk chef i FDM, Per Alkestrup, i en pressemeddelelse.

Se også: Lækket ved en fejl: Her er billederne af nye Renault-modeller

Det er blandt andet manglende oplysninger om bilens modelbetegnelse og årgang, antal nøgler, om bilen tidligere har været skadet eller manglende servicehistorik, der får FDM til at løfte pegefingeren.

Ulovlige slutsedler
Det er oplysninger, der kan virke som bagateller, men som kan have afgørende betydning, hvis der efterfølgende opstår uenighed om købet eller fejl på bilen. Derfor er det vigtigt, at man som køber ikke kun har sælgers mundtlige garantier, men også husker at få tingene på skrift.

- Når FDM sidste år måtte fraråde hver syvende bilhandel, er der ikke blot tale om forglemmelser eller sjusk fra forhandlerens side. Nogle af de, vilkår vi finder i slutsedlerne, er direkte ulovlige, som når en forhandler eksempelvis forsøger at begrænse købers reklamationsret på to år, siger Per Alkestrup.

Se også: Skør rekord: Se hvad Volkswagen sælger mest af – det er ikke biler

Han mener, at det set fra et forbrugersynspunkt ikke er godt nok, og at branchen bør tage det mere alvorligt.

- Fra vores rådgivning ved vi, at mange har svært ved at læse forhandlerenes slutsedler og gennemskue, hvad man som almindelig forbruger skal være særlig opmærksom på. Derfor anbefaler vi altid, at man får hjælp til at gennemgå slutsedlen for fejl og mangler.

Ifølge Ford kan systemet hindre en del af de stød, der normalt ville komme fra hullerne på en ujævn vej. (Foto: Ford /YouTube) Bilnyheder - 22. feb. 2016 - kl. 21:01 Sådan virker det: Ny Ford kan hoppe over huller i vejen

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere