Ferrari ræser ind på børsen i USA

Den italienske debutaktie stiger med 17 procent efter børsåbningen i New York onsdag

Der blev ringet med klokken på børsen i New York, og det var samtidig startskuddet til, at bilproducenten Ferrari gjorde sit indtog på det amerikanske aktiemarked.

Det var direktøren hos Ferrari, som traditionen tro, når et nyt selskab kommer på børsen, fik lov til at ringe med klokken og sætte dagens handler i gang.

Og Ferrari er kommet mildt sagt flyvende fra start på børsen.

Efter åbningen stiger Ferrari-aktien med hele 17 procent, og børsnoteringen har allerede indbragt det italienske selskab 893 millioner dollar.

Se også: Fra onsdag kan flere få en bid af Ferrari - men man skal være forsigtig

1 kommentar
Vis kommentarer