Følger Danmark trop? Norge vil forbyde alle benzin- og dieselbiler

Alle nye norske biler skal være udledningsfrie efter 2025, hvis det står til de norske beslutningstagere

Oslos indbyggere kan forvente, at centrum er helt fri for privatbiler i 2019. (Foto: Flickr/Mashhour Halawani)
Oslos indbyggere kan forvente, at centrum er helt fri for privatbiler i 2019. (Foto: Flickr/Mashhour Halawani)

Er Norge på vej mod komplet udledningsfri transport på landsplan?

Det kan meget vel være tilfældet for vores norske naboer fra 2025. Det skriver hjemmesiden Autocar.

De fire største norske politiske partier overvejer nemlig at forbyde både benzin- og dieselbiler om kun ni år.

Det konkrete forslag er endnu ikke vedtaget, men det indebærer, at alle nye privatbiler, busser og små kommercielle køretøjer skal være udledningsfrie efter 2025.

Og det kan blive virkelighed for indbyggerne i den norske hovedstad allerede i 2019. Hovedstaden planlægger nemlig, at Oslos bycentrum skal være helt fri for privatbiler inden for de næste tre år.

Tiltaget skal forhåbentlig reducere udledningen af drivhusgasser med 50 procent inden 2020 sammenlignet med niveauet i 1990.

Se også: Undgå roaming-smæk: Tag bilen med over grænsen og få fri data

Holland i samme spor
Norge bliver højst sandsynligt ikke det eneste udledningsfrie europæiske land inden for de næste ti år.

Hollands arbejderparti, Partij van de Arbeid (PvdA), kæmper også i øjeblikket for et forbud mod både benzin- og dieselbiler fra 2025.

Landene forsøger derved at efterleve målsætningen for det internationale samarbejde i The International Zero-Emission Vehicle Alliance (ZEV-Alliance).

Udover Norge og Holland består alliancen også af British Columbia og Québec i Canada, Californien, Connecticut, Maryland, Massachusetts, New York, Oregon, Rhode Island og Vermont i USA, Tyskland og Storbritannien i Europa.

Sammen kæmper de forskellige parter for, at alle nye køretøjer skal være elektriske inden 2050.

Se også: VW jagter succes: Lover øget rækkevidde i elbiler

115 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere