Første test af Mercedes lille 4x4

Ny Mercedes SUV afløser GLK-modellen og går direkte efter BMW X3, Audi Q5 og Volvo XC60

Selvom de færreste kunder kommer længere ud i botanikken end grøftekanten er Mercedes-Benz GLC rent faktisk skabt til terrænkørsel
Selvom de færreste kunder kommer længere ud i botanikken end grøftekanten er Mercedes-Benz GLC rent faktisk skabt til terrænkørsel

Længere, bredere, højere, 80 kilo lettere og en designmæssig fuldtræffer. Det er den korte beskrivelse af den nye Mercedes SUV med modelbetegnelsen GLC, der afløser den pensionsmodne GLK.

Bilen er helt ny fra ende til anden - løseligt baseret på C-klassen - og med et design, som helt sikkert kommer til at appellere til flere købere. Mercedes skjuler ikke, at bilen skal konkurrere med BMW X3, så ikke overraskende er de to biler lige store. Mercedes en en bagatel af 1 mm længere end BMW'en, 9 mm bredere og 21 mm lavere, men trods sin lavere højde rummer den i store træk det samme som BMW'en og Audien.

Se også: Få en stationcar til mikrobilens pris

Bilen blev præsenteret for et par uger siden i Schweiz, hvor Ekstra Bladets mand (Klaus Krabbe) fik mulighed for at prøvekøre de to dieselmodeller GLC 220 D, GLC 250 diesel samt GLC 250, som er udstyret med benzinmotor.

Instrumenteringen har et væld af funktioner og muligheder, som kræver sin mand at få styr på. Den oprejste navigations-med-mere skærm midt i det hele får af nogle skyld for at ligne en ældre iPad sat løseligt fast med sugekop, men den virker og er til at læse - også i solskin.

GLC'ens bløde kurver afløser kanterne på GLK
GLC'ens bløde kurver afløser kanterne på GLK
 

Længere på literen
Den nye GLC er ikke bare større, den er også mere komfortabel og kører ifølge fabrikken knapt 20 procent længere per liter brændstof - vi ville undre os, hvis det ikke forholdt sig sådan!

En ting er sikkert: den kører godt, hvilket langt hen ad vejen skyldes den tekniske ophav: Mercedes C-klasse. Umiddelbart virker den som et match til BMW X3 målt på sportslighed, og komforten er også i top med fin lyddæmpning af de normalt ret støjende dieselmotorer fra Mercedes.

Biler - 9. aug. 2015 - kl. 09:13 TV: Lavpris-tuning - fuld skrald på lyden

Den kraftigste diesel med 204 hk virker umiddelbart som den rette match til den 1.845 kilo tunge firehjulstrækker. I øvrigt kommer der yderligere to motorvarianter i løbet af det kommende halve til trekvarte år. Dels GLC 350 (som er en såkaldt plug-in hybrid - altså en bil med elmotor og benzinmotor), dels en mægtigt motoriseret GLC 450.

Med andre ord er den nye GLC et godt bud på at være med helt fremme i den meget konkurrenceprægede klasse af kompakte luksus-SUV'er.

Instrumenteringen kræver sin mand (eller manual) at få styr på
Instrumenteringen kræver sin mand (eller manual) at få styr på

Trekvart million kroner
Listepriserne starter ved 755.000 kroner for den benzindrevne GLC 250, mens den dyreste er GLC 250d 4Matic med 810.000 kroner. GLC bliver med sikkerhed mere populær som firmabil end som privatbil, så her kommer også beskatningsværdierne:

GLC 220 d 4Matic: 599.900 kr., GLC 250 d 4Matic: 629.900 og GLC 250 4Matic til 586.900 kroner.

Mercedes GLK-klassen blev lanceret i 2007, og baggrunden var det voksende marked for SUV'er – altså Sport Utility Vehicle. Siden da er Mercedes GLK produceret i 650.000 eksemplarer.

Vi vender tilbage med en mere detaljeret anmeldelse af den store nyhed.

1 af 3 GLC'ens bløde kurver afløser kanterne på GLK
2 af 3 Instrumenteringen kræver sin mand (eller manual) at få styr på
3 af 3 Selvom de færreste kunder kommer længere ud i botanikken end grøftekanten er Mercedes-Benz GLC rent faktisk skabt til terrænkørsel
8 kommentarer
Vis kommentarer