Frit udsyn: Cadillac gør passagerer usynlige

Cadillac lancerer ny teknologi, der giver føreren frit udsyn bagud, selvom både bagsæde og bagagerum er proppet til bristepunktet

Hokus pokus - bagvedkørende trafikanter i fokus. Med den nye teknologi er der intet i bilen, der kan komme i vejen for udsynet i bakspejlet. (Foto: PR)
Hokus pokus - bagvedkørende trafikanter i fokus. Med den nye teknologi er der intet i bilen, der kan komme i vejen for udsynet i bakspejlet. (Foto: PR)

Det kan være problematisk at fylde bagagerummet helt op til loftet i familiens stationcar, når turen eksempelvis går sydpå. For selvom der måske er et net, som sørger for, at bagagen ikke kommer flyvende gennem kabinen ved en hård opbremsning, så giver det stadig problemer, når man skal forsøge at orientere sig bagud.

Samme problem kan opstå, når bagsædet er fyldt, og hovedet på personen i midten ender med at blokere al udsyn og gøre bakspejlet udbrugeligt. Og uanset, om man har bagage eller bagsædepassagerer med i bilen, ryger en stor del af udsynet under alle omstændigheder på grund af bilens stolper – med mindre man kører i en cabriolet, naturligvis.

Selvkørende Google-bil stoppet af politiet – her er årsagen

Men et bakspejl er ikke nødvendigvis bare et bakspejl. Amerikanske Cadillac har nu i et par nye modeller erstattet selve spejlet med en skærm, der streamer fra et kamera bag på bilen. Teknologien blev første gang præsenteret i slutningen af 2014, men nu kan man altså finde systemet i et par nye modeller fra Cadillac.

Sikkerhed og komfort
Det er i den nye crossover XT5 og sedan-modellen CT6, man finder det innovative system, som er baseret på en ellers relativt simpel opsætning med en LCD-skærm øverst i forruden og et kamera på bagsmækken. Men resultatet er ikke ubetydeligt. Ifølge Cadillac øger teknologien udsynet med 300 procent i forhold til et traditionelt bakspejl.

Her ses forskellen tydeligt på et klassisk bakspejl (til venstre) og et kamerabaseret bakspejl (til højre). Udsynet er ifølge Cadillac fire gange bedre end med et almindeligt bakspejl. (Foto: PR)
Her ses forskellen tydeligt på et klassisk bakspejl (til venstre) og et kamerabaseret bakspejl (til højre). Udsynet er ifølge Cadillac fire gange bedre end med et almindeligt bakspejl. (Foto: PR)
 

Rear Camera Mirror, som det patenterede system så opfindsomt hedder, kan for alvor fremme sikkerheden i blandt andet bytrafik og ved motorvejskørsel. Og skulle det ske, at kameraet bliver beskidt, eller systemet svigter, kan man – ligesom på et sædvanligt bakspejl – vippe det på en knap forneden, hvilket slår kameraet fra og skifter funktion til et almindeligt spejl.

Vilde veteranbiler: Køb drengedrømmen direkte fra Mercedes

Det er desværre ganske få Cadillac-modeller, man ser på de danske veje, men da andre mere europæisk orienterede bilmærker som eksempelvis Opel også er en del af GM-koncernen, og teknologien sandsynligvis vil sprede sig til resten af koncernens modeller på sigt, kan vi roligt forvente, at vi blandt andet kan få lignende løsninger at se i modeller fra Opel i fremtiden.