Genialt trick: Sådan snyder du biltyven

Den nye 'fiskestangsmetode' blandt biltyvene kan risikere at ramme samtlige bilejere med nøglefrie biler – sådan stopper du tyven

Ideen bag nøglefrie biler er at gøre livet nemmere for bilejere verden over, men teknologien er overraskende nem at 'hacke' for biltyvene. Her kan du se, hvor nemt det rent faktisk er. (Video: FDM)

Nøglefrie biler, der automatisk låser sig selv op, når du nærmer dig med nøglen, gør livet lettere for mange bilejere. Men også biltyve nyder godt af den nye teknologi.

En ny 'fiskestangsmetode' blandt tyvene betyder, at de nu kan stjæle din bil helt uden at have haft fingrene i din bilnøgle.

Med den rette teknologi kan en tyv opfange signalerne fra nøglen i entréen eller i din jakkelomme. Signalerne bliver sendt videre og fanget af en anden tyvs modtager nær bilen, der let og hurtigt låser bilen op.

Efterlod hylende sjov besked og blev tilgivet uheld

Du kan dog let sikre, at din bil bliver stående i indkørslen – det kræver bare lidt hjælp fra køkkenskuffens gemmer.

Hvis du pakker din bilnøgle ind i lidt alufolie, blokerer du nemlig dens trådløse signaler, som 'fiskestangsmetoden' benytter sig af.

Kan køre langt uden nøglen
Både alufolie eller en metalboks kan beskytte bilen fra tyvene, der ellers kan køre langt uden nøglen.

I mange nøgleløse biler kan bilen nemlig sagtens køre, uden at nøglen behøver at være i bilen, og tyvene løber ikke nødvendigvis tør for benzin, for de kan tanke op og stadig køre videre, så længe de aldrig slukker motoren.

Diesel eller benzin? Det skal du vælge

En test lavet af den tyske bilistforening ADAC viser, at det blandt andet er mærker som Audi, BMW og Ford, der kan køre helt uden nøgle, så længe motoren stadig er i gang.

Er du derfor i et område, hvor du frygter, at din bil muligvis ikke står, hvor du efterlod den, når du vender tilbage, skal du huske folien fra køkkenskuffen.

Danskerne betaler overpris for brugte familiebiler