Heftige rabatter på Årets Biler

Årets Biler er populære varer - både den nye Citroen Cactus og sidste års Skoda Octavia - alligevel er de nemme at få ned i pris ...

Skoda Octavia er med god grund populær. Den er billig, rummelig og lige så god som en Golf. Men nu rasler priserne ned, vurderer en online-tjeneste. Foto: Berner
Skoda Octavia er med god grund populær. Den er billig, rummelig og lige så god som en Golf. Men nu rasler priserne ned, vurderer en online-tjeneste. Foto: Berner

Sidste års udgave af Årets Bil i Danmark har været enormt populær - det er faktisk den mest solgte mellemklasse bil i 2014 med foreløbig 5000 indregistrede biler. Skoda har næsten været lige så godt kørende ude hos forhandlerne som Peugeot med deres 208, der er en markant billigere bil.

Men nu truer dette års Årets Bil - Citroën C4 Cactus - Skoda på succes'en. Den seneste tid har der nemlig været meget store rabatter at hente på helt nye Octavia'er, og det antyder, at der ikke er helt så stor rift om bilen, som der har været.

Tal fra Autooffer.dk, en portal som hjælper danskere med at få organiseret rabat på deres nye bil, viser, at der er op til 16 procent at spare på nye Skoda Octavia'er - svarende til maksimalt 55.000 kroner på en Skoda Octavia. Autooffer har fået cirka 200 bud ind fra forhandlere - og de viser alle det samme. Konkurrencen på Skoda Octavia er knivskarp.

Derfor får du rabat
Og det er der flere forklaringer på. Dels er man som forhandler naturligt interesseret i at lukke så mange handler som mulig inden årets udgang - og desuden er importørerne - og fabrikkerne - interesserede i at have så høje markedsandele som muligt. Høj markedsandel er nemlig et succeskriterie*  - også selvom der ikke tjenes så meget på hver enkelt bilmodel.

Åbne udbud er med til at holde prisen nede, men også med til at få bilerne ud over rampen, forklarer Søren Malmskov, der er direktør hos Autooffer.

Forhandlerne er altid interesserede i at sælge flere biler, og de ved godt, at de ligger i benhård konkurrence med hinanden om de samme kunder. Og når priserne kan hentes ind via nettet, bliver konkurrencen endnu hårdere, forklarer Søren Malmskov.

- Det er meget simpelt, for det bedste tilbud vinder altid, og derfor er de villige til at skære markant i prisen for at vinde kunden.

At rabatterne også gælder den helt nye Citroën C4 Cactus, der er blevet Årets Bil 2015, fortæller i den grad hvor opsatte forhandlerne er på at få nummerplader på bilerne.

Årets Bil 2015  - Citroën C4 Cactus - går som varmt brød - med rabat på
Årets Bil 2015 - Citroën C4 Cactus - går som varmt brød - med rabat på
 

Citroën'en er dog - trods alt - ikke helt så nem at få rabat på som Skoda'en, men der er dog interessante rabatter på op mod 12 procent at hente blandt de Citroen'er som Søren og hans medarbejdere har været med til at formidle rabatter på. Den bedste rabat på en ny Citroën C4 Cactus er 25.000 kroner, oplyser Søren Malmskov.

Også en ret ny bil som Nissan Qashqai er der store rabatter at hente på. Foto: Berner
Også en ret ny bil som Nissan Qashqai er der store rabatter at hente på. Foto: Berner
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere