Her er alle mikrobilerne

Få overblik over mikrobilerne her og se testen af den nye Opel Karl

Se den første danske test af den nye Opel Karl

Med Opels nye mikrobil Karl er der nu 12 forskellige af de helt små biler at vælge imellem herhjemme.

Fælles for de små biler, er, at de er så økonomiske med brændstoffet, at de kun bliver belagt med knap 20.000 kroner i registreringsafgift. Et andet fællestræk er, at udsalgsprisen holder sig under 100.000 kroner – nogle endda betydeligt under.

Her de 11 kort fortalt: VW up, Seat Mii, Renault Twingo, Skoda Citigo, Toyota Aygo, Peugeot 108, Citroen C1, Hyundai i10, Kia Picanto, Suzuki Celerio, Fiat Panda Ciao og den helt nye Opel Karl.

Spansk kampagne
Spanske Seat kører indtil udgangen af juli en kampagne, hvor prisen sænkes på udvalgte modeller

- Prisnedsættelserne betyder, at du eksempelvis kan erhverve dig en 5-dørs Seat Mii fra 84.900 kroner inklusiv aircondition lyder det fra Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i Seat i en pressemeddelelse.

Oversigten
Vi giver dig her en oversigt over de 11 aktuelle mikrobiler. Som udgangspunkt går vi efter modeller med fem døre, og vi tjekker, om bilerne har aircondition. Det har mikrobilerne fra Citroen, Suzuki, VW og Seat, mens de resterende syv ikke har aircondition. Efterhånden betragter mange – ikke mindst familier med børn - aircondition som tæt på en nødvendighed. Så hvis familien har tre favoritter blandt mikrobilerne og kun den ene har aircondition, kan den facilitet blive afgørende for valget.

4 af 11 med aircon
Citroen C1 1.0I E-VTI 68 Feel - til 84.900 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 26 km/l ved blandet kørsel. Aircondition er standard.

Suzuki Celerio 1.0 DOHC 12V Comfort - til 89.990 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 23 km/l ved blandet kørsel. Aircondition er standard.

Volkswagen UP 1.0 60 hk Take Up - til 97.596 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 24 km/l ved blandet kørsel. Aircondition er standard.

Seat Mii 1.0 12V 60 hk Reference Ecomotive - til 92.498 kr. Ifølge en pressemeddelelse fra Seat bliver der frem til udgangen af juli trukket 7.500 kroner fra denne pris. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 24 km/l ved blandet kørsel. Aircondition er standard.

Renault Twingo 1.0 SCE 70 Authenique  - til 79.900 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 23 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

Skoda Citigo 1.0 60 hk Active Greentec S4X - til 86.998 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 24.4 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

Toyota AYGO 1.0 VVT-i x - til 93.995 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 26 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

Peugeot 108 1.0 E-VTI 69 Access - til 90.990 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 26 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

Hyundai i10 1.0 Move - til 79.995 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 23 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

KIA Picanto Style 1.0 - til 87.999 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 23 km/l ved blandet kørsel. Ingen aircondition.

Opel Karl 1.0 Essentia - til 79.990 kr. Bilen har 5 døre, en motorstørrelse på 1 liter og et brændstofforbrug på 23 km/l Ingen aircondition.

Fiat Panda Ciao - til 80.000 kr. Bilen har 5 døre, en motor på 0,8 liter og et brændstofforbrug på 26 km/l.

Salget af alle personbiler målt på de første fem måneder er ifølge de danske bilimportører stigende, og maj blev den næstbedste måned i 2015.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere