Her er de gladeste bilejere

Tilfredse ejere: Der er visse bilmærker, du bør gå efter, hvis du vil øge sandsynligheden for, at du bliver tilfreds med dit køb. Og nogle du måske skal holde dig fra

I adskillige år i træk er BMW løbet med titlen som mærket med de mest tilfredse ejere. Foto: BMW
I adskillige år i træk er BMW løbet med titlen som mærket med de mest tilfredse ejere. Foto: BMW
Følg Biler

Hvis du gerne vil være så tilfreds som mulig med dit nye bilkøb, kan du overveje at skele til, hvordan andre ejere af forskellige bilmærker oplever ejerskabet af deres bil.

Hvert år undersøger FDM med AutoIndex-undersøgelsen, hvor tilfredse danske bilister er med det bilmærke, de kører rundt i.

Hos Ekstra Bladet Biler har vi tidligere berørt, hvem der er de mest tilfredse bilejere. Her i artiklen kan du blive klogere på, hvordan det generelt går med tilfredsheden hos de danske bilejere, hvilke bilmærker der har de mest tilfredse ejere og hvilke der skuffer.

Sådan er undersøgelsen lavet

I alt 22.000 bilister har deltaget i årets AutoIndex, hvor de har svaret på 150 spørgsmål inden for fire kategorier.

I det samlede svar vægtes bilens kvaliteter med 40 procent, mens vurderingen af værksted, forhandler og loyalitet over for mærket vægtes med hver 20 procent.

Resultaterne gælder biler, der er op til fire år gamle.

Mere tilfredshed
I år er 20. gang, at FDM med AutoIndex-undersøgelsen tager temperaturen blandt bilejerne i forhold til deres bil, forhandler, værksted og loyalitet og over for bilmærket.

Her i jubilæumsudgaven er 23 bilmærker med i undersøgelsen, og ser man på det generelle niveau, viser undersøgelserne, at bilejere bliver mere og mere tilfredse med deres køb, oplyser FDM i en pressemeddelelse.

- Nye biler er over de seneste 20 år blevet markant bedre, hvilket har afspejlet sig i Auto-Index gennem årene. Ser man alene på bilejernes vurdering af selve bilen, går alle 23 mærker i år frem i forhold til sidste år, siger Bo Christian Koch, som indtil for nyligt var chefredaktør på FDMs medlemsmagasin Motor, i pressemeddelelsen.

Han understreger, at AutoIndex måler på flere ting end selve tilfredsheden med bilen, for eksempel det såkaldte eftermarked, som handler om alt det, der ligger udenom selve bilen.

- Det er her, man som importør med eget forhandlernet og værksteder har mulighed for at adskille sig fra konkurrenterne. Det er tydeligt, at nogle bilmærker arbejder mere med det end andre, siger Bo Christian Koch.

Sådan har de 23 bilmærker klaret sig i undersøgelsen i år. Grafik: FDM/Autoindex
Sådan har de 23 bilmærker klaret sig i undersøgelsen i år. Grafik: FDM/Autoindex
 

Tordenskjolds soldater
Nogle af bilmærker vil glæde sig over, hvordan bilejerne bedømmer deres produkter i årets udgave af AutoIndex, men måske vil de ikke ligefrem være chokerede. For 11. år i træk er det således BMW, der topper den samlede liste over mærker med de mest tilfredse kunder. Herefter følger Toyota og Volvo.

Ud af de 23 bilmærker er tilfredsheden steget mest blandt Kia-og Fiat-ejere, og det har fået den betydning, at Mitsubishi nu er det mærke med laveste tilfredshed takket være et marginalt dårligere resultatet end Dacia.

Kigger man på tilfredsheden med bilmærkets forhandlere, er japanske Toyota den absolutte konge. I samtlige 20 år af AutoIndex-kåringen har Toyota ligget øverst i målingen af tilfredsheden med forhandlerne, og FDM betegner årets sejr som ' komfortabel'.

Tilfredsheden med værkstederne er også størst blandt Toyota-ejerne, og også her har japanerne indtaget tronen i alle 20 år.

Faktisk er tilfredshed med værkstederne i år den eneste kategori, hvor den gennemsnitlige tilfredshed er faldet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Halter for de dyre mærker

PR-Foto
PR-Foto
 

Hvis man sidder med forestillingen om, at det altid giver større tilfreds at købe biler fra et traditionelt dyrere bilmærke, kan man godt komme på andre tanker.

Særligt når det gælder tilfredsheden med bilmærkernes egne værksteder, er der ridser i lakken.

For 17 af de 23 bilmærker i undersøgelsen er tilfredsheden med værkstederne faldet fra 2021 til 2022, og mest iøjnefaldende er det, at flere af premium-mærkerne roder rundt nede i bunden.

Konkret indtager Mercedes-Benz, VW, Audi og Tesla fire af de fem nederste pladser med Tesla på sidstepladsen, når det kommer til mærkernes egne værksteder.

- Det kan undre, at mærkerne ikke gør sig mere umage med at give deres kunder en bedre oplevelse her. For Tesla gælder det også i forhold til oplevelsen hos forhandleren.

Også her bedømmes Tesla dårligst af alle 23 bilmærker. Placeringerne bør give røde ører og ligger langt fra den kvalitet og det image, som premium-mærkerne ellers gerne vil udstråle, siger Bo Christian Koch.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind