Her er de mest populære firmabiler

Danskerne vælger sjovere biler end for få år siden, viser analyse

VW Passat er ny topscorer i firmaklassen.
VW Passat er ny topscorer i firmaklassen.

Konkurrencen mellem de mest populære firmabiler er hårdere end nogensinde, og danskerne vælger fortsat flere forskellige producenter og mærker. Samtidig stiger efterspørgslen på firmabiler i premium-klassen. Det viser en ny opgørelse over de mest populære firmabiler i 2015.

Netop det faktum, at man i dag leaser sin firmabil fremfor at købe, gør, at danskerne i langt højere grad end tidligere vælger biler - og farver - som de ikke ville have valgt tidligere. I dag vælger man en bil, som man kan lide. Tidligere valgte man en bil, der var nem at sælge igen.

Det viser en analysen af de mest populære firmabiler for 2015 indtil nu, som fleet management-virksomheden LeasePlan Danmark har gennemført.

- Virksomhedernes loyalitet over for de traditionelle mærker er faldet, og de vælger nu de firmabiler, der passer bedst til deres specifikke behov. Tendensen begyndte allerede sidste år men er blevet forstærket i løbet af 2015, siger Lars Eegholm, adm. direktør i LeasePlan Danmark, der administrerer mere end 26.000 biler for danske virksomheder og kommuner.

Se også: Du betaler for din nabos mikro-bil

Ny bil på førstepladsen
Der er nye biler i top 3 på LeasePlans liste over de mest populære firmabiler, hvor Volkswagen Passat har overtaget førstepladsen fra Skoda Octavia, der var den mest populære firmabil sidste år. Også Ford Mondeo er steget i popularitet til en andenplads, mens Mercedes C-Klasse er kravlet fra en niendeplads til en tredjeplads.

Tallene viser dog også, at der er meget tæt løb mellem de mest populære biler på toplisten.

De 10 mest solgte firmabiler

VW Passat (ny på listen)

Ford Mondeo (7)

Mercedes C-Klasse (9)

Skoda Octavia (1)

Renault Megane (5)

Audi A4 (3)

Opel Insignia (2)

Audi A6 (8)

Audi A3 (10)

BMW Series 3 (6)

Listen viser de mest valgte nye firmabiler hos LeasePlan Danmark i perioden 1. januar til 30. april 2015. Parentesen angiver, hvilken placering bilerne havde på listen for hele 2014.

 

- Hvor der før var en eller to klare favoritter, er der nu meget tæt løb blandt firmabilerne, der er de mest populære valg. Det understreger, at man som kunde først og fremmest ser på det specifikke behov, og så vælger den bil, der bedst kan efterleve det. Også selvom valget bliver et mærke, man ikke tidligere har haft, forklarer Lars Eegholm.

Flere får mulighed for premium
En anden tendens i LeasePlans analyse er, at flere er begyndt at vælge en firmabil i premium-klassen. Det skyldes, at konkurrencen mellem fabrikanterne af premium-modeller lige nu er så hård, at priserne reelt er faldet.

-  Konkurrencen i premium-segmentet har i en lang periode været meget hård. Audi har i de seneste 18 til 24 måneder haft en relativt større andel af segmentet end BMW og Mercedes takket være en blanding af attraktive beskatningsgrundlag og gode udstyrsmuligheder, hvor man til fordelagtige vilkår kan få for eksempel originale navigationsløsninger og xenon- eller LED-lygter. Dette sidder hverken BMW eller Mercedes overhørigt, og deres strategi er nu at matche Audi med tilsvarende attraktive udstyrspakker og pristilpasninger, siger Lars Eegholm og fortsætter:

- Konkurrencen og prisfaldene har gjort det muligt for endnu flere firmabilsbrugere, der hidtil har valgt biler i segmentet under premium, at få en premium-bil som deres næste firmabil, siger Lars Eegholm.

 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere