Her er de vilde med elbiler: Giv os din dieselbil og få 75.000 kr.

Mens den danske regering udfaser afgiftsfritagelsen af elbiler, går den franske regering den stik modsatte vej – en bonus på 10.000 euro skal lokke bilisterne væk fra diesel

Her bliver tre elbiler testet

Hvis man som fransk bilejer netop har solgt en gammel dieselbil til den lokale skrothandler og i stedet anskaffet sig en elbil, må man sidde og rive sig selv godt og grundigt i håret lige nu. For så er man måske gået glip af en stor sum penge fra staten. Den franske regering har nemlig gjort det endnu mere attraktivt at skifte til elbiler.

Da skandalen begyndte at rulle, kostede det Martin Winterkorn pladsen som administrerende direktør i Volkswagen-koncernen. Nu kan modeller som som Coupé GTE (som ses i baggrunden) måske også være truet på eksistensen. (Arkivfoto: Jochen Luebke) Bilnyheder - 13. okt. 2015 - kl. 10:37 Disse bilmodeller kan dø i VW-krisen

Tidligere i år besluttede regeringen at tilbyde en bonus på 10.000 euro, hvis man byttede sin mere end 15 år gamle dieselbil til en elbil. Men nu sænkes den grænse til at omfatte dieselbiler, der blot er mindst 10 år gamle, og derved kan langt flere dieselbil-ejere benytte sig af tilbuddet.

Billigere elbiler
Det nye initiativ blev lanceret i slutningen af den forgangne uge, og ved samme lejlighed præsenterede den franske økologi- og energiminister, Ségolène Royal, et ønske om, at der bliver skabt nogle billigere alternativer til de nuværende elbiler.

- Jeg mener, vi skal investere i de franske og eventuelt andre europæiske bilproducenter på en måde, så vi understøtter udviklingen af en elbil, der ikke må koste mere end 5-8000 euro (40-60.000 kr, red.), sagde Segolene Royal til det franske nyhedssite chb44.com.

Se også: Slut med besværlige olieskift – snart tager det blot 90 sekunder

Paris er en af de mest luftforurenede byer i Europa, og det seneste år har man taget adskillige mere eller mindre alternative midler i brug, for at sænke luftforureningen i byen.

Bilfri dag - også i København
Da man i foråret oplevede, at man ikke kunne se det ikoniske Eiffeltårn, blev den offentlige transport gjort gratis at benytte. I en periode var det også sådan, at det på nogle dage kun var tilladt for biler med lige numre på nummerpladen at køre i byen, mens det på andre dage kun var de ulige numre, der havde adgang inden for bygrænsen.

Se også: Motorsport og mandehørm: Danmarks Hurtigste Bil skifter ejer

Hastigheden på motorvejene blev samtidig sat ned, og så sent som i sidste uge besluttede politikerne i byen at indføre en bilfri dag, hvilket øjeblikkeligt forbedrede luften.

Selvom den danske regering ikke er villig til at investere i miljøet på samme måde som i Frankrig, har man dog besluttet, at vi også skal have en bilfri dag i København. Det bliver til september næste år.

Nu bliver det dog i første omgang spændende at se, om franskmændene tager det seneste initiativ til sig og skifter deres dieselbiler ud med eldrevne modeller.

Se den nye Tesla her

1 af 2 I marts forsøgte man at sænke hastighederne på de store veje nær Paris for at mindske udledningen af farlige partikler fra bilerne. Nu har franskmændene kastet sig over et nyt initiativ. (Arkivfoto: AP Photo/Francois Mori)
2 af 2 Et tilskud på 75.000 kr. til en elbil mod at skrotte en ældre dieselbil. Sådan lyder tilbuddet til bilister i Frankrig. (Foto: Colourbox)
91 kommentarer
Vis kommentarer