Her er luksusbilen der tør være sig selv

Volvo S90 er luksus på den moderne måde. Bilen lander i Danmark efter sommerferien, og det første møde med bilen er en positiv oplevelse

Volvo S90 lanceres efter sommerferien samtidig med stationcar-versionen, der hedder V90. Foto: Volvo
Volvo S90 lanceres efter sommerferien samtidig med stationcar-versionen, der hedder V90. Foto: Volvo

Stockholm (Ekstra Bladet): Afdæmpet, skarp og slet ikke som de biler, den skal kæmpe mod. Vi møder den nye svenske luksusbil i form af Volvo S90 i Stockholm og selve arrangementet er nærmest det modsatte af bilen. Roligt nøgternt og med fokus på bilens egenskaber og mindst muligt røg, damp og al den eventmaking, der typisk følger med statiske lanceringer af nye biler.

Topfart nytår - 23. jan. 2016 - kl. 08:48 Volvo stikker af fra Audi og BMW  

Da klædet trækkes af bilen, taler formgivningen sit helt eget sprog, og bilen har en dynamisk udstråling med lidt kantede detaljer og direkte reference til XC90, som den også deler teknik med langt hen ad vejen.

Fornuftige priser
Motorprogrammet er det samme, som vi kender fra XC90. Topmodellen er en opladningshybrid med op til 410 hk. Der er desuden en benzinmaskine med 320 hk og tre dieselvarianter med henholdsvis 150, 190 og 235 hk. Alle er med fire cylindre.

Elge er hvert år skyld i mange ulykker i Norden. Den nye luksus-Volvo bremser for elge og større dyr. Udstyret er standard i bilen. Foto: Volvo
Elge er hvert år skyld i mange ulykker i Norden. Den nye luksus-Volvo bremser for elge og større dyr. Udstyret er standard i bilen. Foto: Volvo
 

Selv om det endelige udstyrsniveau ikke er på plads, ser priserne fornuftige ud, idet både adaptiv fartpilot og autobrems for større dyr er standard. De vejledende udstyrspriser begynder ved 545.000 kr. for basisversionen. Langt hovedparten af bilerne i denne klasse bliver erhvervsleaset, og beskatningværdien ser ligeledes fornuftig ud med priser fra 450.000.

Designmæssigt er det særligt bagenden, der adskiller sig markant fra de tyske konkurrenter, men Volvo introducerer med S90 også ny teknologi, som gør bilen unik. Foto: Volvo
Designmæssigt er det særligt bagenden, der adskiller sig markant fra de tyske konkurrenter, men Volvo introducerer med S90 også ny teknologi, som gør bilen unik. Foto: Volvo
 

Med Pilot Assist, der er standard, holdes S90 på vejen inden for vejstriberne, uden at der er en bil foran, og man behøver blot at berøre rattet i nye og næ. Detaljerne er ikke oplyst, men der er også noget tid til, at bilen er på gaden. Produktionen begynder i uge 17, og vi ser den svenske luksusbil i Danmark lige efter sommerferien.

Se også: Er du enig i dommen? Her er verdens smukkeste bil  

Luksus og nyheder
Størst indtryk efterlader bilens interiør, der låner fra XC90, men som alligevel opleves som lidt mere luksuriøst. I hvert fald i den udstillede bil. Hovedparten af materialerne er fra svenske leverandører, og den svenske nydefinerede luksusopfattelse smyger sig om passagerne med en lethed, der er langt fra de tyske luksusbilers ofte bastante fortolkning af luksus. Vi behøver næppe gøre opmærksom på, at der er masser af plads.

Luksus made in Sweden. Interiøret er let og leverandørerne er stort set alle svenske. Fra læderet til gearstangen i krystal fra Orrefos. Foto: Volvo
Luksus made in Sweden. Interiøret er let og leverandørerne er stort set alle svenske. Fra læderet til gearstangen i krystal fra Orrefos. Foto: Volvo
 

Volvo introducerer også en verdensnyhed med S90 i form af en supplerende funktion til City Safety: Large Animal Detection. Både om dagen og om natten er funktionen i stand til at opdage store dyr som rådyr, heste og kvæg. Teknologien er forsynet med et advarsels- og et nødbremsesystem, som er med til at undgå eller mildne kollisioner med store dyr.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere