Her kan du opleve selvkørende busser i 2018

En af Danmarks største byer satser på ny teknologi, der skal gøre det nemmere for borgere at komme rundt i byen

Aalborg Kommune var sidste år i Frankrig for at prøve en selvkørende bus. Her kan du se deres video. (Video: Aalborg Kommune)

Da metroen i København åbnede op for passagerer i 2002, var det for mange en grænseoverskridende oplevelse, at der ikke længere sad en togfører og styrede toget. Oplevelsen bliver nok ikke mindre, når man om få år vil kunne opleve førerløse busser i en af Danmarks største byer.

Se også: Spritny Audi-model spottet i København

Det er Aalborg Kommune, der arbejder på at indsætte førerløse busser i den østlige del af Aalborg. Et af formålene med projektet er at gøre det nemmere at komme rundt for de borgere i området, som i dag ikke er så mobile – eksempelvis gangbesværede, børn eller beboere uden bil.

Det er et fransk firma kaldet NAVYA Technology, som har udviklet de førerløse busser. (Foto: PR)
Det er et fransk firma kaldet NAVYA Technology, som har udviklet de førerløse busser. (Foto: PR)
 

- Vi er meget begejstrede for, at der nu kommer en meget beboer-nær mobilitetsløsning i Aalborg Øst, der er tilgængelig for alle uanset alder og førlighed. At det oven i købet er med førerløs teknologi, som de første i Danmark, er bare prikken over i’et, lyder det fra direktørerne for de lokale boligorganisationer i en pressemeddelelse.

Arbejdet begynder snart
Planen er i første omgang at indsætte busserne på en forsøgsstrækning, som er ca. 1,6 kilometer lang med otte stoppesteder på ruten.

For fortsat at sikre gode forhold for cyklister og gående på strækningen, udvides den nuværende sti til ca. 10 meter, så de tre typer af trafikanter får hver deres sti.

Se også: X Factor-dommer sælger signeret Citroën CX

Det forventes, at anlægsarbejdet af stien kan gennemføres i 2017, så stien er klar til, at der indsættes busser i begyndelsen af 2018.

Ingen udledning af partikler
Aalborg Kommune er i kontakt med det fransk firma, NAVYA Technology, som har udviklet førerløse busser på el til flere testforsøg i Europa.

Der er plads til 15 passagerer i bussen. (Foto: PR)
Der er plads til 15 passagerer i bussen. (Foto: PR)
 

På strækningen i Aalborg er det planen, at der hele tiden vil være to busser i drift, mens en tredje lader op. Dette betyder, at der kun er 10 minutter mellem hver bus.

Der er plads til 15 passagerer i bussen, som opererer ved hjælp af multisensor teknologier: GPS, Lidar, radar og kamerakontrol. I videoen ovenfor kan du se, hvordan det fungerer i praksis.

Zenvo ST1 er udviklet og bygget på Sydsjælland, men salgsafdelingen ligger i Schweiz. (Foto: Zenvo/YouTube) Bilnyheder - 4. mar. 2016 - kl. 18:24 Se den danske superbil Zenvo indtage København

47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere