Annonce:
Annonce:

Hold din bil kampklar mod salt og sjap

Voks- eller lakforsegling er godt i vinterføret, hvor bilen har godt af at blive vasket et par gange om måneden, mens stenslag skal lukkes af

Salt er ikke nødvendigvis skadeligt for bilens lak, men er den slidt, f.eks. pga. mange stenslag, er det en god ide at vaske bilen ofte. Foto: Peter Hove Olesen
Salt er ikke nødvendigvis skadeligt for bilens lak, men er den slidt, f.eks. pga. mange stenslag, er det en god ide at vaske bilen ofte. Foto: Peter Hove Olesen
Annonce:
Følg Biler

Ligesom du måske trækker i en parcacoat med bjørneskindshue over ørerne, kan din bil have godt af at blive pakket ind i vinterføret, hvor det ikke alene er sne og slud, men også saltlage, som kan bide på lak og karosseri.

Derfor er det en god idé at give bilen voks- eller lakforsegling, som kan sky snavset, der også får sværere ved at sætte sig fast, så bilen er lettere at vaske. Sådan lyder rådet fra bilplejeekspert Ebbe Jørgensen, Carcareconsult i Aalborg.

Flere muligheder
En voks, som du selv fører på fra en anerkendt producent som for eks. Sonax, holder typisk to-tre måneder. Her koster en halv liter, der klarer adskillige gange, et par hundrede kroner. Du kan også få en gang voks på i vaskehallen, men det er ofte et tyndere lag, der ikke holder så længe.

Annonce:

I den anden ende finder vi professionelle bilplejecentre, som kan vokse bilen eller give en mere grundig lakforsegling, der holder flere år. Begge dele koster fra 1.500 kr.- 2.000 kr.

På vej på skiferie? Få helt styr på dækreglerne inden afgang

Du kan selv lakforsegle din bil billigere. Det kræver, at lakken er renset grundigt og kan gøres med et anerkendt produkt, hvor du får til adskillige behandlinger for 200 kr.

Hvis forarbejdet er gjort ordentligt, holder behandlingen op til seks måneder, hvor lakken effektivt afviser skidt og snavs. Nogle mærker har også mere enkle lakforseglere, hvor bilen bare skal være godt ren, og som kan pudses af.

Salt er farligt
I alle tilfælde skal du holde øje med bilen, når der er frostgrader, og saltsprederne sørger for, at luften er fuld af saltdampe, der får bilen til at ligne en saltet chips.

- Saltet er på kortvarig basis ikke skadeligt for lakken. Men hvis der kommer små stenslag, kan saltet begynde at arbejde i lakken og karosseriet. Så få det væk, lyder opfordringen fra Ebbe Jørgensen.

Annonce:

Om vinteren er der risiko for flyverust, fra bl.a. løsrevne flager fra bremseskiverne, der kan sætte sig på lakken. Her findes speciel PH-neutral flyverustfjerner eller en mild fælgrens, der kan bruges på lakken til godt 100-200 kr.

Husk undervognen
Ebbe Jørgensen anbefaler at vaske bilen mindst hver 14. dag vinteren igennem for at være sikker. Hvis der er aktuel frost, kan det dog være bedre at vente, eller at få listerne tørret godt af, så de ikke fryser fast.

- En velplejet bil giver i alle tilfælde mindre risiko for rustdannelse, siger han.

Hvor ofte bilen bør vaskes afhænger dog også af køremønstret, og hvor beskidt den er, lyder det fra Jørgen Jørgensen, fra FDM’s tekniske rådgivning.

- Man oplever jo tit om vinteren, at bilen er beskidt, kort tid efter, at den er kørt ud fra vaskehallen. Men hvis bilen har en lak, der er slidt og sårbar, vil det være relevant at vaske bilen et par gange om måneden.

Annonce:

- Mens man kan vente med den store tur, hvor dørkarmene tørres af til foråret, siger Jørgen Jørgensen, som peger på, at lakforsegling er et effektivt middel, men det er bedst at give bilen en grundig kur, før vinteren sætter ind, så den er klædt på.

Hvis du er bekymret for salt, som kan arbejde på undervognen, kan du gøre noget undervejs, lyder meldingen fra Ebbe Jørgensen.

Skrabede ruden forkert og mistede kørekortet: Her er reglerne

Du skal dog undgå en vaskehal med undervogsskyl. Da vaskehallerne genbruger vandet, vil det være saltvand, som sprøjtes op her. Så her skal du spule blidt med en vandslange eller højtryksrenser med en afstand på 30-40 cm i hjulkasserne. Undgå motorrummet, hvor du kan skade motor og elektronik, er meldingen fra Ebbe Jørgensen.

Små stenslag er dog noget af det, som du skal holde øje med, lyder det fra FDM.

Annonce:

- De kan sidde som åbne sår, som kan udvikle sig til en 'blomst, der bobler op'. Her er det en god idé at få dem lukket af hurtigst muligt, og måske se stort på, hvordan det ser ud. Så kan man få lavet det pænt, når foråret kommer, siger Jørgen Jørgensen.

Stenslag klares typisk ved at få renset hullet og lukket af med lak og evt. klarlak.

* * *

Hold din bils lak i form

- Vask gerne bilen hver 14. dag, hvis lakken på din bil er ved at være slidt, siger Ebbe Jørgensen, Carcareconsult. Foto: Jens Overgaard
- Vask gerne bilen hver 14. dag, hvis lakken på din bil er ved at være slidt, siger Ebbe Jørgensen, Carcareconsult. Foto: Jens Overgaard
 

Salt skader ikke nødvendigvis en sund lak. Men hvis der er små stenslag, kan rusten få fat, ligesom der kan sætte sig små rustspåner i lakken vinteren over. Derfor er det en god idé at vaske bilen hver 14. dag i perioder med meget vejsalt i luften.

Hvis du kan se stenslag, er det en god idé at få slebet let ned og lukket af for adgangen til metallet. Og så evt. få lavet stenslaget mere pænt til foråret, hvis du ikke har tid nu. Hvis der er rust, så rens forsigtigt med en spids metalgenstand, rens af med acetone eller fortynder, luk af med en lakstift og måske efterfølgende klarlak fra stiften.

Lakforsegling eller voks kan gøre din lak mere hårdfør og afvisende over for skidt.

Kilde: FDM

* * *

Drop de dyreste bilvaske

Vintervejr og saltsprøjt kan være hårdt ved din bil. Men du kan selv gøre noget for at være på forkant. Foto: Casper Dalhoff
Vintervejr og saltsprøjt kan være hårdt ved din bil. Men du kan selv gøre noget for at være på forkant. Foto: Casper Dalhoff
 

Annonce:

Super-luksus-vask med økologisk bivoks dyrket under fuldmåne og turbo-tørring med speciel lak og konserverende nano-krystaller med indbygget rustbeskyttelse.

Den får ikke for lidt, når tankstationerne forsøger at lokke bilisterne til at betale op til 220 kr. for en luksusvask frem for en billig til omkring 80 kr. før rabat, og hvem har ikke prøvet at stå i sekunderne, før det bliver ens tur ved kassen og tænke, at man da for pokker bør ofre det bedste på den kostbare bil.

Vask bilen næsten uden vand

Men lad være, råder FDM, for luksusvasken er ikke pengene værd.

Man kan ikke se meget forskel på bilen, og i vinterhalvåret er bilen alligevel beskidt igen, når man har kørt ganske få kilometer. Så drop de dyre vaske, og køb trygt den billige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: