- Hvad er dit forhold til biler?

- Jeg har lært at interessere mig for dem til en vis grad gennem min mand, da vi møde hinanden, men jeg voksede ikke op med en forprogrammeret interesse for biler og motorer og som en, der vred nakken af led efter en flot bil på gaden som alle andre raske drenge. Det ragede mig langsomt.

- Hvornår lærte du at køre?

- Det gjorde jeg ret atypisk i forbindelse med ’Zulu Djævleræs’. Før det havde jeg aldrig siddet bag rattet i en bil, men det spillede ingen rolle, for jeg endte også med at vinde en sæson. Det har så også præget min kørsel fremadrettet.

- På hvilken måde?

- For eksempel hvis jeg holder for rødt i et lyskryds, og der holder en anden bilist ved siden af mig, så kan jeg godt komme til at træde ekstra hårdt på speederen for at være den første, der kommer over på den anden side. Det er måske lidt barnligt, men der sker bare et eller andet, når jeg ser lyset skifte fra rød til grønt.

- Vil du sige, du har benzin i blodet?

- Absolut. Jeg er rigtig god til at køre virkelig stærkt, men selvfølgelig kun på bane og ikke ude i trafikken. Der er forskel på de to, og jeg kunne ikke drømme om at køre for stærkt ellers. Jeg er måske ikke den bedste bilist, men jeg har rigtig gode reaktionsevner, og det er også godt at have på vejen.

- Hvad kører du i?

- En Volvo V90, og det har jeg ikke selv haft den store indflydelse på. Min mands far var Volvo-forhandler, så han voksede op i en familie, hvor man blev pålagt fra en helt ung alder at elske det bestemte bilmærke, og det har han aldrig sluppet. Heldigvis lærte jeg også hurtigt at elske det. Min salige svigerfar elskede også Volvo til det sidste. Hans sidste ønske i denne verden var, at hans rustvogn blev en Volvo.

- Hvad kan du godt lide ved Volvo?

- For mig er det en dagligstue på hjul med god plads til mig. Jeg er jo 1,92 m høj, så jeg har brug for benplads, og samtidig ved jeg, at der lige præcis kan være en rulle baggrundslærred til fotoshoot i bagagerummet - for jeg havde tommestok med og målte efter, da vi købte den. Samtidig har jeg også brug for en bil, som jeg føler mig tryg i, og det gør jeg i Volvo.

- Føler du dig mere sikker i den end andre biler?

- Jeg fik engang stillet en ellers rigtig fin firehjulstrækker til rådighed, men da jeg kørte over Storebæltsbroen, var det som at sidde i et telt i stiv kuling på Roskilde Festivalen, og siden da har jeg haft angst for at blæse af broen, og jeg krydser den altså tit. Det gør jeg ikke i min Volvo. Den er så tung og stabil, at ingen vind kan slå den ud af kurs.

- Hvor langt kører du om året?

- Jeg har ingen idé. Det er så noget, min revisor har styr på.

- Er du en god bilist?

- Min mor sagde det meget rammende engang: ’Jim kører bil som han gør alt andet her i livet’, og det kan jeg kun vedkende mig. Jeg kører selvfølgelig bil, når jeg kører bil, men holder jeg for rødt, kan jeg nå tusind ting, nå at strikke og tage en powernap.

- Hvad lytter du til, når du kører?

- Det er nok lidt atypisk, men jeg tænder for vinduesviskerne og lytter til dem - selv i solskin. Lyden virker så beroligende på mig, som et pendul i et gammelt Bornholmerur med en ensformig rytme, og det fungerer rigtig godt som baggrundsstøj til at få ro på de tusind tanker, jeg tænker på én gang. Jeg bruger i høj grad turen fra A til B til at arkivere mit tankemylder.
 

Er din familie ved at vokse ud af den firehjulede? Så find en ny model lige her. De er særdeles velegnede til ballade på bagsædet.