Annonce:
Annonce:

- Jeg vasker kun bil for børnenes skyld

Fra A til B: For komiker Torben Chris er bilen et nødvendigt onde. Han går så lidt op i den, at hans børn hjertens gerne må bruge bilen til at kravle på

Arkivfoto: Jonas Olufson
Arkivfoto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Biler

- Interesserer du dig for biler?

- Helt imponerende lidt. Jeg interesserer mig så lidt for dem, at ud af de tre, jeg selv har ejet, har alle tre været valgt af andre, fordi jeg ikke ved noget om biler.

- Det må du uddybe ...

- Min første bil var en Kia Picanto, som jeg anskaffede mig, fordi jeg begyndte at få så mange jobs, at livet med offentlig transport efterhånden blev for bøvlet.

- Den købte jeg en dag, jeg var ude at køre med min kammerat i hans Kia Picanto, han netop havde arvet. Så snakkede vi om, at jeg skulle have en bil, så jeg spurgte, hvilken en vi kørte i, og så var den tilfældigvis til salg.

Arkivfoto: Martin Lehmann
Arkivfoto: Martin Lehmann
 

- Hvor langt kører du om året?

- Et sted mellem 30.000 og 40.000 kilometer. Så jeg burde gå mere op i det, end jeg tilsyneladende gør.

- Så du er ikke pylret omkring din bil?

Annonce:

- Du ville korse dig, hvis du så den indvendigt. Sidst, jeg ryddede op i den, kunne jeg fjerne tre fulde poser skrald, og mine unger må hjertens gerne kravle på den og bruge den som legeplads. Det rører mig på ingen måde, at den bliver ridset.

- Jeg gider heller ikke bruge tid på at vaske den. Jeg tror, vi har været en enkelt tur i vaskehal for børnenes skyld, fordi de syntes, det kunne være sjovt.

- Hvornår fik du din første bil?

- Jeg havde faktisk en bil, jeg delte med min storebror, da jeg fik kørekort som 18-årig, inden Kia Picantoen. Min far havde en gammel Opel Kadett C-model fra 1978 i en flot rød farve, men den var ved at være gammel, så derfor fik vi lov at slide den op den sidste tid, inden den skulle til skrot - troede vi.

- Hvad skete der med den?

- Bilen blev ganske vist solgt til en autoophugger til reservedele omkring årtusindeskiftet, men så her for fem år siden skriver en mand til mig på Facebook, om jeg kan be-eller afkræfte, at min første bil var en rød Kadett indregistreret i min fars navn.

Annonce:

- Så viser det sig, at den havde stået glemt i en lade, og først for nylige va blevet sat i stand. I dag fungerer den som veteranbil til bryllupper, konfirmationer og den slags.

- Hvad betød den bil for dig?

- Når man vokser op på landet med langt til alt, bliver den allerførste bil jo det ultimative symbol på frihed. Pludselig kunne man selv køre i biografen i nabobyen uden at være afhængig af at nå den sidste bus, eller tage i byen i Søndervig og sove i bilen uden problemer.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

- Fik du dit kørekort i første hug?

- Teorien var fin, men jeg var oppe fire gange til selve køreprøven, fordi jeg kom til at hyggesnakke for meget med den motorsagkyndige.

- Er bilen udelukkende et transportmiddel eller nyder du også at køre?

- Det er et nødvendigt onde for at komme fra a til b, når man som jeg bor på landet. Men her er jeg nok en lidt atypisk jyde, for jeg tager hellere cyklen. Også selvom der er 10 kilometer hver vej og modvind.

- Hvad lytter du til, når du kører bil?

Annonce:

- Jeg foretrækker faktisk at snakke i telefon, for sådan nogle samtaler har det jo med at trække ud, og når jeg alligevel bare skal køre, er det jo to fluer med ét smæk. Jeg har en fast snakkepartner i Thomas Buttenschön - så aftaler vi, at vi skal snakkes ved, når vi begge sidder i bilerne.


Ka' du huske folkevognsrugbrødet? Det er tilbage som en ren elbil, og vi har prøvekørt 'hippiebussen'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: