Kaos før premiere: Evans ego truer med at ødelægge Top Gear

BBC har kæmpet hårdt for at redde stumperne af det legendariske bilprogram – men ifølge The Sun truer nye problemer nu relanceringen

Chris Evans har tilsyneladende store samarbejdsproblemer i rollen som den nye vært på Top Gear. Flere ansatte på programmet har sagt op siden hans ansættelse. (Foto: Ian West, AP)
Chris Evans har tilsyneladende store samarbejdsproblemer i rollen som den nye vært på Top Gear. Flere ansatte på programmet har sagt op siden hans ansættelse. (Foto: Ian West, AP)

Da Jeremy Clarkson sidste år blev fyret som vært på det verdenskendte tv-program Top Gear, var der mange i kulissen, der åndede lettet op. Hans store ego og krukkede opførsel var efter sigende ved at blive for meget for både ledelsen og kollegerne i BBC.

Men nu skriver The Sun, at det hele siden da bare er blevet endnu værre. Den britiske avis har talt med en anonym kilde fra programmet, som fortæller, at problemerne mildest talt er eskaleret, efter den nye vært Chris Evans overtog tjansen.

Se også: Filmikon på auktion: Nu kan Paul Walker-signeret Jetta blive din

- Da Chris Evans blev hyret, var det i første omgang som om, alle problemerne med at skabe det nye Top Gear forsvandt. Men i virkeligheden er problemerne bare vokset lige siden, fortæller kilden til The Sun.

Tidligere har en anden kilde fra Chris Evans radioprogram på Radio 2 også fortalt om den negative udvikling.

- De smed Clarkson ud på grund af hans opførsel uden for skærmen, men de har skabt et nyt monster med Chris, fortæller den anonyme kilde til The Sun.

Overskyggende ego
Flere medarbejdere har sagt op siden Evans' entré – blandt andre den velansete producer Lisa Clark og senest redaktør Tom Ford - hvilket har fået rygterne om en alvorlige krise til at sprede sig som som ringe i vandet.

Se også: Tæt løb i nyt rekordår: Her er de mest solgte biler i 2015

Det altoverskyggende problem er ifølge The Sun, at Chris Evans mere eller mindre vil bestemme alt. Han krævede indledningsvist både at blive vært og eksekutiv producer, så han også ville få ansvaret for det forretningsmæssige aspekt i produktionen.

Chris Evans ville også have mindst lige så frie tøjler til at forme programmet, som de tre forgængere havde, men det har ledelsen i BBC altså ikke været interesseret i, da de efter sigende frygtede, at programmet ville blive for politisk ukorrekt. 

Dyr lærestreg på racerbanen
Samtidig er der blevet sået tvivl om Chris Evans kompetencer som vært på et bilprogram, da han på sin første arbejdsdag smadrede en dyr bil på Top Gear-racerbanen.

- Første gang Chris Evans kørte en runde på banen, smadrede han bilen. Uheldigt nok var det en splinterny Jaguar, som var blevet udlånt til programmet, fortæller den anonyme kilde til The Sun.

De tre tidligere værter er i gang med at producere et nyt tv-program om biler i samarbejde med amerikanske Amazon. (Foto: Stefan Rousseau, AP)
De tre tidligere værter er i gang med at producere et nyt tv-program om biler i samarbejde med amerikanske Amazon. (Foto: Stefan Rousseau, AP)
 

Clarkson, May og Hammond nåede at lave intet mindre end 22 sæsoner af det verdenskendte tv-program Top Gear, før en episode i kulissen kostede Clarkson jobbet, og efterfølgende fulgte de to andre i hans fodspor og forlod BBC. Men afskeden med Clarkson har altså tilsyneladende ikke givet den ønskede ro.

Det første Top Gear-program med Evans i spidsen forventes at blive sendt på BBC d. 8. maj.

Se også: Hovsa! Billeder af ny Mercedes lækket før stor biludstilling

Vært på Top Gear, Chris Evans, udtaler sig om sin nye rolle tilbage i juni. (Video: Splash)

53 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere