Kinesere vil lancere discount-Volvo i Europa

Den kinesiske bilmager Geely, der i 2010 opkøbte svenske Volvo, forbereder angiveligt en kommende lancering af et helt nyt bilmærke, der skal sælges på det europæiske marked til mere overkommelige priser end dets modstykke

Det nye bilmærkes første model kommer ifølge rygterne til at ligne Volvos CX90 og andre SUV’er, men den vil koste noget mindre. (Foto: Lincolnblues/Flickr)
Det nye bilmærkes første model kommer ifølge rygterne til at ligne Volvos CX90 og andre SUV’er, men den vil koste noget mindre. (Foto: Lincolnblues/Flickr)

For de fleste af os ville det ikke gøre noget at have en Volvo XC90 stående i garagen.

Problemet er bare, at størstedelen af os skal spare flere årslønninger op for at eje sådan en bil.

Men måske er der nu håb forude for de af os, som ellers kun tør drømme om at eje en lækker svensk djævel.

Se også: Afsløret: Fiat fusker med forureningen

Rygterne svirrer nemlig om, at den kinesiske bilgigant Geely, der tilbage i 2010 opkøbte Volvo fra amerikanske Ford for svimlende 10 milliarder kroner, snart vil lancere et helt nyt bilmærke i Europa.

Det skriver bilsiden autocar.co.uk, som citerer nyhedsbureauet Reuters.

Selv om vi ikke ved meget om det nyt bilmærke endnu, vil det ifølge Reuters fokusere på mere prisvenlige modeller og lade Volvo om luksus-modellerne.

En billig SUV på vej
Man får unægtelig en helt speciel køreoplevelse i hvilken som helst SUV, men priserne for sådan en bil afskrækker de fleste af os.

Volvo arbejder dog angiveligt sammen med Geely om lanceringen af det nye bilmærke, hvis første flåde af biler har fået kodenavnet L.

Se også: Ny VW SUV får gedigen overhaling

Og den første bil fra bilmærket vil ifølge Reuters netop dele træk med en klassisk SUV i både form, kraft og udseende.

Senere er der også planer om at lancere en sedan.

Begge modeller vil være baseret på Volvo og Geelys nye CMA platform, der er specielt udviklet til at skabe de bedste kompakte biler.

Det forlyder, at bilmærket kan ramme det europæiske marked allerede i år, men der er endnu ikke meldt noget officielt ud fra Geely, der blot har bekræftet, at man vil løfte sløret for et nyt produkt i løbet af 2016.

Se også: Apple hyrer Tesla-boss til hemmeligt projekt

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere