Klar til sne: Her er fem fantastiske vinterbiler til 50.000 kr

Vinteren er lige om hjørnet – vi giver dig fem bud på brugte biler til under 50.000 kr, som kan gøre den mørke tid lidt mere interessant

For nogen er vinteren noget, der bare skal overstås, mens det for andre kan være en særdeles underholdende årstid. Det kan blandt andet afhænge af bilvalget. Vi har fundet fem vidt forskellige bud. (Arkivfoto: Carsten Ingemann, Polfoto)
For nogen er vinteren noget, der bare skal overstås, mens det for andre kan være en særdeles underholdende årstid. Det kan blandt andet afhænge af bilvalget. Vi har fundet fem vidt forskellige bud. (Arkivfoto: Carsten Ingemann, Polfoto)

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, så hvis du skal ud at finde en tidlig julegave til dig selv, som kan få dig tørskoet gennem vinteren – og måske mere end det – er det ved at være på høje tid at se sig omkring.

En vinterbil kan dog defineres på vidt forskellige måder, så vi har skudt lidt med spredehagl. Hvem siger eksempelvis, at en lille topløs sportsvogn med baghjulstræk ikke kan være helt perfekt om vinteren?

På en sommerdag er der ofte tæt pakket med biler her ved stranden i Aarhus. Forsikringsselskabet Gjensidige har dog et godt råd til, hvordan du undgår buler på parkeringspladsen. (Arkivfoto: Casper Dalhoff/Polfoto) Bilnyheder Simpelt trick: Sådan undgår du p-skader på bilen

Nå, men lad os trods alt starte i den lidt mere rationelle ende. Vi har tjekket Bilbasen.dk for biler under 50.000 og har blandt andet fundet følgende interessante bud.

Suzuki Swift 1,3 – årgang 2005

Suzuki Swift har forhjulstræk og dermed sikre vinterkøreegenskaber. Kendt for at køre godt. (Foto: BilBasen)
Suzuki Swift har forhjulstræk og dermed sikre vinterkøreegenskaber. Kendt for at køre godt. (Foto: BilBasen)
 

Det bliver ikke meget mere fornuftigt end denne Suzuki Swift, som med undervognsbehandling, ABS-bremser og halvandet år til syn nok skal få dig helskindet gennem vinteren.

Udvendig temperaturmåler giver en indikation af, om der kan være is på vejen, og med kopholder i bilen, kan du kompensere for manglende varme i rattet ved at tage en stor kop kaffe med i bilen, som du kan varme hænderne på.

Modelnavnet Fullback refererer til nøglepositionen i de krævende sportsgrene som amerikansk fodbold og rugby. (Foto: PR) Bilnyheder Sådan har du ikke set Fiat før: Ny pickup kommer snart til Danmark

Suzuki Swift er kendt for fine køreegenskaber, og under alle omstændigheder skal den i hvert fald nok få dig tørskoet fra A til B, når sneen begynder at dale, omend forhjulstrækket nok hurtigt må give op, hvis snemasserne bliver for massive.

Eksemplet her står til salg hos JK Auto i Vodskov til 44.800 kroner, men der findes adskillige andre lignende modeller i samme prisleje.

BMW 523i – årgang 1999

Med baghjulstræk og 170 hk kan denne BMW levere vintersjov i kyndige hænder. Andre vil have god gavn af antispin-kontrol. (Foto: BilBasen)
Med baghjulstræk og 170 hk kan denne BMW levere vintersjov i kyndige hænder. Andre vil have god gavn af antispin-kontrol. (Foto: BilBasen)
 

Hvis en Swift hverken designmæssigt, størrelsesmæssigt eller køreegenskabsmæssigt er noget for dig, er denne lækkerbisken af en luksussedan som denne BMW 5-serie måske mere interessant.

Først og fremmest sørger baghjulstrækket for, at der er underholdning i topklasse, når sneen har lagt sig, og forholdene tillader lidt leg med bagenden.

Vi kender den røde klud fra tyrefægtning, men ny forskning viser, at farver også har indflydelse på bilisternes humør. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto) Bilnyheder Her er farven der får bilister til at se rødt

Desuden sørger fuldautomatisk klimaanlæg, sædevarme, læderindtræk og multifunktionsrat for, at komforten er i top. Det samme er sikkerheden med ESP, ABS og otte airbags. Det skal også siges, at bilen trods alt har antispin-funktion, som kan slås til, hvis du har svigermor med i bilen.

Dette stykke luksuslegetøj holder i skrivende stund hos Autohuset i Helsinge, og den kan blive din for 47.900.

Honda HR-V 1,6 – årgang 2005

Den praktiske Honda HR-V fås med firehjulstræk. (Foto: BilBasen)
Den praktiske Honda HR-V fås med firehjulstræk. (Foto: BilBasen)
 

Kabinen er skrabet, komforten er middelmådig og designet er efterhånden ikke længere tidssvarende, selvom sådan en HR-V fra 2005 altså blot er omkring 10 år gammel.

Til gengæld har Honda'en flere andre fordelen. Den høje siddeposition sørger for fint udsyn, og med både sædevarme, aircondition og kopholder skal du nok kunne holde varmen i kabinen, når kulden bider udenfor. Der er i øjeblikket også HR-V-modeller til salg med firehjulstræk, hvis du vil øge chancerne for at nå frem i snevejr.

Trods regn og tåge satte den modificerede plæneklipperfra Viking torsdag verdensrekord på flyvepladsen i Sandefjord. (Foto: Benjamin A. Ward) Bilnyheder Tossede nordmænd: Verdensrekord på plæneklipper med 215 km/t

Hondas modeller er generelt kendetegnet som stabile, og HR-V er umiddelbart ingen undtagelse. Til gengæld skal du være opmærksom på, at brændstofforbruget ikke ligger i den grønne ende, hvilket både påvirker pengepungen, når tanken skal fyldes, og når der skal betales ejerafgift.

Denne model kan du få for 49.800, hvis du lægger vejen forbi Autostationen i Hvidovre.

Subaru Legacy 2,0 – årgang 1999

Subaru har altid haft et bredt udvalg af familiebiler med firehjulstræk. (Foto: BilBasen)
Subaru har altid haft et bredt udvalg af familiebiler med firehjulstræk. (Foto: BilBasen)
 

Hvis du vil være sikker på at nå frem, er det ikke en dum idé at finde en bil med firehjulstræk. Det har Legacy fra Subaru, men bortset fra firehjulstræk og en 2,0-liters boxermotor har den til gengæld heller ikke særlig meget mere at byde på.

Med en 3D-printer har Audi genskabt den ikoniske Typ C-racerbil - her med bestyrelsesmedlem Hubert Watl bag rattet (Foto: PR) Bilnyheder Audi genopliver gammel racerbil med 3D-printer

Én airbag, veloursæder med varme og servostyring er hvad du får i sådan en japansk terrængående sedan. Til gengæld skal du også kun af med 39.900, hvis du tager turen til Silkeborg Bilcenter i bilernes by.

Mazda MX-5 1,6 – årgang 1990

Okay, en cabriolet er ikke det mest oplagte valg om vinteren - til gengæld burde den lette baghjulstrækker give masser af sjov, når sneen falder. (Foto: BilBasen)
Okay, en cabriolet er ikke det mest oplagte valg om vinteren - til gengæld burde den lette baghjulstrækker give masser af sjov, når sneen falder. (Foto: BilBasen)
 

Her er vi nået til en model, der ganske vist er svær at betegne som en klassisk vinterbil, men hvis det bare skal være sjovt at køre på arbejde, er det altså svært at komme udenom en Mazda MX-5.

Den lille baghjulstrukne sportsvogn, der vel at mærke er verdens mest solgte, er som skabt til rundkørsler og små, øde veje, når den første sne er faldet. I eksemplet her er undervognen sænket, så du kan også bruge den som sneplov, hvis der for en gangs skyld skulle falde så store mængder sne i år.

Volvo XC90, der som den første SUV i historien er nomineret til Årets Bil i Danmark, går som varmt brød i USA. (Foto: PR) Bilnyheder Det ruller for Volvo: Derfor stiger salget vildt

Hvis du ikke nænner at pløje snedynger med din Mazda MX-5, kan du selvfølgelig også bare stille den i garagen nu – og i dette tilfælde eventuelt bruge vinteren på at få den omlakeret – og så er du klar til at give den gas, når de første forårssolstråler rammer asfalten.

Denne model skal du af med 44.700 for hos Autotorvet i Vodskov.

Søg efter firehjulstrækkere til under 50.000 kr. på BilBasen.dk